Lørdagen er gået, som en lørdag uden planer gerne må. Lige inden de sidste butikker lukkede, og Anders drog afsted til kammerateri, hoppede jeg på cyklen og fik købt det, jeg lige manglede.
Cyklen fortsatte og med indkøbene på ryggen tog vi på tur ud i solskinslandet. Det er stadig tid for bare ben og sandaler, og mens skyerne har ligget tungt over himlen hele dagen, er solen deroppe lige bagved, skinner og stråler og varmer gennem det hele.
Ved landsbyens gadekær stoppede jeg op og nød synet, mens ænderne kom glade til, men hurtigt opgav, da det viste sig, jeg ikke var bevæbnet med brødkrummer.
Fra gadekæret begav jeg mig af endnu ubetrådte småveje. Hyggeligt var der, men jeg måtte vende om, for vejen endte. Tilbage ved Volden klatrede jeg op over fårenes område og kiggede skyer over trætoppene. Fårene så jeg ikke noget til – kun deres efterladenskaber, der nærer næste års portion af græs.
Tilbage er det tid til mad og bagefter venter lige det jeg har lyst til – spørgsmålet er bare hvad! Jeg kunne strikke, hækle, male, kigge foer til tasker der længe har ventet eller måske finde kniplebrædtet frem – muligheder er der nok af.
Sådanne smukke dagen , der ligger helt frie og åbne foran os, er skønne at have i sit liv :-)
SvarSletKan du også kniple !
Ja de er helt sikkert skønne, Losarinas mor.
SvarSletJO - jeg kan kniple, jeg gør det ikke så tit, men det er meget hyggeligt :)