tirsdag den 8. september 2009

Maskemarkører


maskemarkører

Jeg har været kreativ i dag. Mens tøserne malede fandt jeg perler, wire og sjove dimser frem. Mens tøserne snakkede om både det ene og det andet, skulle have hjælp eller bare gode råd, satte jeg klemmer og perler på wire.

Udvalgte de smukkeste, sjoveste eller bare de nærmeste perler, kombinerede og satte sammen. Ikke noget med gennemtænkte sæt eller megen tanke på vægten, bare glas, ferskvandsperler og metal i fine kombinationer.

Jeg gik uden om alt, der bare lignede plastik og efterhånden er udvalget noget begrænset.

En pause måtte til, så der også kunne blive mad i aften til de sultne fugleunger, men så snart ovnen var sat i funktion fortsatte jeg og snakkede videre med finurlige tøser, med sjove indfald.

Ni stk blev det til. Nu skal jeg bare lige strikke noget, der kræver masser af markører :)

maskemarkører

6 kommentarer:

  1. Godmorgen Pernille.

    Hvor er de blevet flotte. Jeg selv har jo kun sådan nogle små palstikdimser, men det skal der måske laves om på nu. Eneste spørgsmål..
    Hvordan føles det at have dem hængende i strikketøjet?

    Rigtig god Onsdag
    knus Henriette ;)

    SvarSlet
  2. Godmorgen Henriette.

    Jeg brugte også plastikdimser tidligere, men var forfængelig nok til at skifte, da jeg første gang stiftede bekendtskab med wire og fine perler.

    Det er lidt tungere at sidde med, og alt afhængig af hvor mange markører, der sidder - eller hvor tæt - kan de godt klirre og ramme mod hinanden.

    Måske har jeg bare vænnet mig til det, jeg overvejer ikke længere at det føles anderledes. Det er også lidt hyggeligt med alle de bemærkninger om de fine perler, der ind imellem falder :)

    Også en god onsdag til dig :)

    SvarSlet
  3. Hvor er de fine. Jeg tager ideen til mig - det kan jo også være en sød gaveidé til én der strikker meget :o)

    God onsdag!
    KH Mette

    SvarSlet
  4. Hej Pernille.
    Hvor er de blevet supersøde :-)
    De kunne måske også fungere som skoletaskepynt med knyttede snore, hvis klubpigerne ikke strikker så meget.
    Mange hilsener til dig fra Laura

    SvarSlet
  5. Hold fast hvor er de altså flotte.

    SvarSlet
  6. Mette, du tager bare alle de idéer, du kan bruge. Jeg tror de vil være fine som gave :)

    Laura, der gik ikke lang tid, inden de første nøgledimser havde set dagens lys :)

    Tusind tak, Frederikke :)

    SvarSlet