Hun blev fejret

Dagen er slut. En dag med fart på og masser af madlavning. En dag fuld af glade familiemedlemmer og senere glade børn, med et lydnivau, der var  en jetjager værdig.

Også en dag med masser af plads. Med adgangen til SFO’ens lokaler og udendørsområder har der været plads til det hele. Plads til råben og skrigen, plads til boldspil, sang, banancykelture, billard, fodbold og stille funderen i et hjørne. Men ikke et eneste billede…

Daniel kom med tre kammerater der senere blev til fire. Alle drenge fra den tidligere klasse og superhyggeligt de gad. Længe efter Emilies gæster var hentet, sad de stadig og hyggesnakkede eller spillede pool og så ikke ud til at ville hjem.

Først da alt var rengjort, låst af, pakket og klar til afgang gik de. Jeg måtte lige fortælle dem, det var superhyggeligt de gad komme, og de glædede sig over at måtte. Måtte! Selvfølgelig må de det – anytime.

Netop hjemkommet er jeg helt færdig, men ikke parat til at gå i seng. Jeg skal lige hænge lidt – næppe længe. I morgen skal jeg ingenting, eller helst mindre. Vi har rester af pizzaen med hjem, så ingen brug for madlavning, men muligvis en tur efter cola.

Jeg har ikke drukket cola, eller sodavand, i lidt over en måned. Det skal ikke blive for helligt, og i morgen ved jeg, jeg vil have vanvittig lyst – det skal der være plads til!

Tak for en lang dejlig dag :)