Hjertebanken

Lørdag morgen begyndte tidligt og mens jeg fik styr på mig selv og det sidste, ristede Anders boller og lavede the til rejsen. Vi fik også snakket, endda så meget at jeg havde lidt travlt, da jeg endelig kom ud af døren.

Ikke mere travlt end cykel til stationen var helt fint. 5 minutter før S-toget kørte, låste jeg  min cykel men da jeg minuttet senere stod på perronen, viste skiltet at der var 14  minutter til S-toget kom.

Shit!! Min udprintede rejseplan fra DSB meldte klart og tydeligt at S-toget skulle afgå klokken 7.42, det plejer det også  - men ikke lige i lørdags - nåede jeg først toget ti minutter senere, ville jeg være Høje Taastrup fire minutter efter mit tog var kørt.

Hjertet begyndte at galoppere, og da et hurtigt blik mod stationspladsen vise en enkelt taxa. Jeg spurtede ned ad trapperne. kun for at opdage taxaen var væk.

Danm….

Min billet havde jeg været så heldig at få i en orange version, så den ville ikke engang kunne bruges til et senere tog. Afsted skulle jeg og fik ringet til Anders, der fik ringet efter en taxa, for jeg kunne da ikke lige huske et nummer på stående fod.

Præcis 17 minutter før toget afgik fra Høje Taastrup satte jeg mig ind i taxaen og sagde jeg skulle nå et tog 2 minutter over. Okey sagde chaufføren og kørte derudaf.

Med 180 km/t på motorvejen og bestemt mere end tilladt fra motorvejen til stationen , holdt vi udenfor Høje Taastrup Station 3  minutter før toget afgik, der blev betalt og en seddel blev i al hast presset i hånden på en fantastisk chauffør, jeg hastede mod perronen og nåede lige at finde billetten, have styr på vogn- og pladsnummer før toget kørte ind, jeg kunne finde min plads og mit hjerte søgte mod mere velkendte rytmer.

Turen mod Fanø var begyndt.