Tyren i Rødovre

Hvert år skal næste års budget fremlægges for alle ansatte i kommunen. Der er ikke den store interesse, derfor er fremlæggelsen kammufleret som en fest, med både mad og drikke, samt en revy.

Revyen går på skift mellem de forskellige forvaltninger og i år var det børne- og kulturforvaltningen, der stod for underholdningen.

Jeg har faktisk kun deltaget i een budgetfest før, og det fordi flere af mine kolleger dengang deltog i revyen. I år havde min søde kollega meldt sig under fanerne og det skulle selvfølgelig ses.

Han har været noget hemmelighedsfuld, og alligevel haft svært ved at skjule alting. Alligevel blev jeg noget overasket – positivt – over hans rolle i år.

Revyerne har gennem tiderne haft en noget svingende kvalitet. Da jeg kun har set en, er mit sammenligningsgrundlag ikke så stort, og den revy de lavede for år tilbage skulle efter sigende have været rigtig god.

Årets revy var meget bedre – og bliver svær at leve op til.
Ingen tvivl om, at de har haft en fantastisk instruktør, men det bar også præg af, at de glade amatører har gået til den og været opsatte på at have det sjovt.

Revyen lagde ud med at den lille Rødovrehætte kyssede Rødovres vartegn, Tyren, der ved magi blev bragt til live, som en temmelig veludrustet, brunstig menneskelig tyr, levendegjort af min søde kollega. Med horn i panden, bar overkrop, markerede mavemuskler og en hel skuffefuld sokker i bukserne, førte han og den lille Rødovrehætte os alle gennem stort og småt i kommunen, fra året der gik, og sjældent har jeg grinet så meget.

Geniale tekster og fabelagtige sangkonstruktioner fik den time, der var afsat til revy, til at forsvinde med lynets hast.

Desværre nåede jeg ikke at ønske ham tillykke, for afterpartyet backstage fortsatte alt for længe og mit vækkeur ringer alt for tidligt i morgen, og fører mig mod tog og Fanø.

Jeg glæder mig :)