Emilie fik en del penge til lørdagens fødselsdag, og sammenholdt med det der faldt af omkring den rigtige dato, havde hun pludselig en anseelig formue.
De brændte, så der skulle købes ind. På forhånd har hun været omkring Centret mere end een gang og tænkt på både dette og hint. Jeg tog med, for tanken om Tøsebarnet alene med mange penge på lommen, havde jeg ikke helt tiltro til, og selvom hun i første omgang var imod, var det alligevel rart at have en til at hente til prøverummet.
Undervejs snakkede vi aftensmad, for mandag er Emilies dag. Det varede kun indtil jeg kom i tanke om at Daniel er på lejr, og Anders nok kan klare sig selv, og i stedet inviterede på sandwich, når indkøbene var færdige.
Det lod Emilie sig ikke sige to gange og begyndte straks at fable om kylling og bacon. Kantinen på skolen byder nemlig på sandwich med kylling og bacon. Selvom Emilie har prøvet nogle gange, er det endnu ikke lykkedes hende at få en, inden de er udsolgt. Hun når det nu nok, også selvom det er begrænset hvor mange gange om måneden, hun får penge med til mad – hun skal gå der, indtil 9. klasse!
Hun fik gjort nogle gode indkøb, både strømper, gamascher og en lille trøje røg i kurven sammen med en polstret BH og en bluse-kjole-rør-ting uden hverken stropper eller ærmer. En ny vinterjakke og handsker gjorde indkøbene selskab sammen med nye øreringe og udskiftelige charms.
Hun nåede at kigge på sko, men det blev ved det. Der er stadig penge tilbage, men uvist om der er nok til sko også. Ellers klarer hun sig nok uden – det er vist ikke der hun mangler.
Endelig (næsten) færdige, troede jeg spisestederne holdt længere åbent end resten af butikkerne, men det gjorde de ikke og i stedet for mit drømmesyn om en lækker sandwich på den stedlige cafe, blev det til en tag-mig-med varmet ting fra supermarkedets snadwichudsalg og sodavand, før vi fandt en bænk ved siden af Centrets sjove ur.
Det var nu hyggeligt nok, eller osse var jeg bare nået dertil, hvor jeg ville hjem, og følte mig rimelig træt. Efter endt spisning, var det også et temmelig ensomt Center, vi kunne kigge ud over og Emilie måtte opgive tanken om en is, for på det tidspunkt var selv dagligvarebutikkerne lukkede.
Vi fandt cyklerne og tog hjem. Nu sidder jeg her, mens Tøsebarnet prøver tøj og aer det hele igen og igen :)
Sådanne byture er nu hyggelige :-) Og det er skønt at have penge til det man gerne vil købe !
SvarSletHun skal åbenbart ikke have den sandwich med kylling :-)
Uha, hvis I har været igang helt til centret var tømt, så har du da vist været tålmodig hva.. ;)
SvarSletJeg håber da at hun får sig den sandwich på et tidspunkt hihi ellers må I kreere en derhjemme til hende.
God dag og kærlig hilsen
Henriette
Losarinas mor, det er der vist flere om at bestemme. Jeg tror hun bliver ved til den bitre ende :D
SvarSletHenriette, jeg tror vi var der tre timer, jeg skulle først lige have fri, men nej hvor var jeg træt :)
Hun får faktisk lækre hjemmelavede sandwich med i madpakken hver dag - men det er åbenbart ikke det samme :)
Når jeg er ude og shoppe med min datter, så går jeg stille og roligt i koma. Hun kan blive ved, når hun har muligheden. F.eks. sådan en tur til Sverige, hvor mors pung sidder løst og priserne er til at tude over. Som timerne går udvikler jeg forbrugschock og åndelig træthed.Til sidst ender jeg slatten på en bænk eller andet sidbart og hvisker: Du gør bare som du synes.
SvarSletMen glæden ved at se hende stå foran spejlet og tralle lykkeligt, er det hele værd!
Susling, jeg kan lige se det for mig... og måske oplevede jeg noget i samme retning... Jeg var i hvert fald helt færdig da vi tog hjemad :D
SvarSlet