Morten, Carsten og Kurt

I al den tid jeg har arbejdet i Caféen, har saltet boet i en kop hvorpå der står Carsten. Ingen er derfor i tvivl, når nogen beder om Carsten, eller mener der skal mere Carsten i maden – hos os er salt det samme som Carsten.

Heldigvis, har der endnu ikke været nogen medlemmer med samme navn, og skulle det nogensinde ske, finder vi nok ud af det også.

Når vi spiser sammen, hænger vi en liste på opslagstavlen, og så skriver ungerne sig på, så vi kan få et overblik over hvor mange, der skal laves mad til.

Dengang det stadig var varmt og vi kunne spise udenfor, fandt et par af ungerne på at skrive endnu et navn på listen – Morten. Vi har heller ingen Morten, så ingen af os var i tvivl om, at det var for sjov og dækkede selvfølgelig også til Morten. Morten blev med det samme udnævnt til den ene af ungernes usynlige ven og har siden flere gange spist med.

For et par uger siden, synes nogen det var for dårligt at ikke også peberet havde et navn, og på stedet blev peberet derfor døbt Kurt.

I dag stod så både Morten, Carsten og Kurt på listen over spisende børn og det kunne vi ikke lade stå overhørrigt. Der blev fabrikeret et bordkort, fundet en serviet til glasset – vi andre nøjedes med køkkenrullen - og Kurt fik navn på maven. Opdækningen blev sat midt på bordet, for der kan både Carsten og Kurt nå og Morten er sikkert smidig nok til at sidde på bordet og spise.

Det viste sig at virke helt efter hensigten, alle kunne både se og kommunikere med Morten, Carsten og Kurt og jeg er helt sikker på alle tre følte sig hjemme.

Pigerne mente sig dog en smule forbigået, når både salt og peber har drengenavne, så Kurt undergik en hurtig transformation og hedder nu Kurtine :)

Behøver jeg sige, vores tirsdagsmiddage ofte er temmelig sjove!?