Det var stadig mørkt, da jeg stoppede bog, kamera og strikketøj i tasken, fast besluttet på at tage billeder på en onsdag, selvom onsdag var en af dem med tidlige mødetider.
Fremme på skolen viste det sig at det tidlige møde er aflyst og flyttet til næste onsdag. Systemet har glemt at informere mig, og jeg var ikke udelt begejstret, da jeg kunne hive cyklen frem fra skuret igen og sætte kursen hjemad. Nok kan jeg finde på, men der er ingen grund til at møde fem timer før tid.
Lyset havde vundet frem, og ved Damhusengen fandt jeg en bænk med et bord og tog billeder med den disede eng som baggrund.
Læse:
Jeg oplever det igen og igen. Når historiske romaner runder nitten hundrede og tiden føles som noget jeg nærmest kan huske, læser jeg hurtigere, skal ikke længere runde hukommelsen helt så meget og tiden føles mere vedkommende. Og det skal siges, at jeg synes historie er spændende.
New York har rundet år nitten hundrede. Nye emigranter er på vej, frihedsgudinden tårner sig op i havnen og Harlem er ikke længere en landsby langt væk. Brooklyn og Staten Island regnes blandt city, et krak på Wall Street er afværget - det senere ender knapt så godt. Ved jeg - og forskellen mellem rig og fattig er til at føle på.
London har stadig stor indflydelse og opbygningen med familier, der følges gennem årene, danner en god ramme om fortællingen. Jeg er stadig optaget og holder af den gode historie.
Strikke:
Jeg havde det lille stykke af Daniels sweater med til Aarhus og det lykkedes at knække koden. Der måtte ses godt på udregningerne og mine optegnelser, som med tiden er blevet noget svære at tyde, men efter et par forsøg, kører det.
Om lidt er jeg godt på vej med sweater nummer to, og burde måske nok optimere lidt på beregningerne, nedfældningerne og noterne, hvis jeg skal gøre mig håb om endnu en gang at kunne tyde mine tanker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar