tirsdag den 2. januar 2018

Finurlige figurer


Da Zacharias holdt fødselsdag i oktober, havde min søster en flok hoveder lavet af Foam Clay over flamingoæg. Hver og en havde sit eget udtryk af finurlighed og hver og en var super hyggelige og eventyragtigtige at se på.







Jeg fik sagt at sådan nogle ville jeg gerne have. Min søster huskede det, og sammen med Zacharias har de lavet en hver, som var forsigtigt pakker ind i både bobleplast, avispapir, en aflagt papkasse med kaninfoder, gavepapir og bånd.

Ved overbringelsen fulgte strenge forskrifter om at passe på den lille gave, at den ikke blev udsat for tryk og deslige. Sådan er det tit med gaver, og givetvis derfor fyldte alle pakkerne på turen mod Jylland to blå IKEAposer, mens de kunne være i en enkelt på vej hjem. Det er unægteligt lettere at pakke, når papir og bånd er væk, indholdet ude i det fri og viden om hvad de enkelte ting kan tåle af pres og behandling.







For selvom vi udvekslede en del gaver, havde vi cirka lige så meget med hjem, som med ud. Somme tider kan det godt føles lidt uovervejet. Men stadigvæk hyggeligt og traditionsrigt.

De små hoveder har endnu ikke fundet en blivende plads, så lige nu huserer de på spisebordet, hvor de lyser op og får smilene frem. Det er slet ikke nogen dårlig plads.





Jeg synes de er fine, underfundige og finurlige på deres helt egen måde. Og midt mellem alle de købte gaver er det skønt at pakke sådan nogle starutter ud.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar