Lyserød vemodighed

Fredag er skudt godt i gang, og lige om lidt er det weekend.





Fredag markerer ikke kun afslutningen på en arbejdsuge, fredag er også Emilies sidste dag i praktik. Forude venter måneder med skolegang, inden et nyt praktikforløb. Det er både spændende og vemodigt. Mest det sidste. Tanken om skolen trækker ikke voldsomt, men sådan er det at være i gang med en uddannelse.

Hendes ønske om et nyt penalhus, når hun træder ind ad døren på SOSU-C på mandag, blev mere og mere vigtigt. Altså klippede og tapede jeg alle de lyserøde detaljer fra gamle dameblade, hun havde fundet frem og tillagde en arabisk avis med den smukke skrift som baggrund, inden jeg hoppede ud i folderiet, og slet ikke har rørt garn de sidste dage.

Den skal nok blive færdig, og kommer med til Aarhus, når vi tager af sted i aften.







Jeg pakker. Det hele skal være klart, når jeg kommer hjem. Billetterne er bestilt, og jeg glæder mig. Anders har mere tid til pakkeriet, og kan tage de mere roligt, når han træder ind ad døren, timer inden jeg gør.

Med i pakningen skal de sidste to muffins, Emilie bagte i går, og efterlod til os, inden hun tog resten med som afsked i vuggestuen i dag. Jeg er ret sikker på, der nok skal blive fældet en tåre, når hun tager derfra. Jeg er også sikker på at det bliver godt at komme tilbage og vidensdele med kammeraterne på skolen, og at der venter nye spændende praktiksteder, når hun skal ud i virkeligheden igen.





Men først venter arbejde. Fredag er en af de skønne dage, med tid til planlægning, forældreinformation og hygge med de børn, der ikke holder tidlig weekend. Fredag er en dejlig dag.

God weekend.