Næsten et kilo grydelapper

Jeg holder meget af garn og kan godt lide at have et lager stort nok til at finde frem og starte op, hvis jeg skulle få lyst. Hvis altså garnet er af uld eller blandinger af uld og noget andet naturligt.

Bare ikke bomuld. Jeg er ikke helt klar over hvad det er der gør det, men bomuld er ikke specielt velkomment på mit lager... Altså de fire kasser under sengen...

Måske er det noget med at jeg har brugt masser af bomuld. Dengang børnene var små og bomuld var det billigste og lettest tilgængelige materiale, som i øvrigt kunne klare en hvilken som helst vask, strikkede jeg stort set ikke af andet.

Jeg har strikket mange, mange bomuldstrøjer. Jeg tror at hvis jeg finder fotoalbums frem fra dengang børnene var små, vil de næsten på hvert andet billede være iført noget hjemmestrikket bomuld. Der var måske en grund til at den ene af pædagogerne på Daniels fritidshjem altid kaldte ham Den lille hjemmestrikkede...

Det er ikke fordi jeg ikke kan lide bomuld. Til nogen ting er bomuld ganske fortræffeligt. Grydelapper for eksempel. Det var også for at forøge mængden af hjemlige grydelapper, jeg engang sidste år indkøbte bomuldsgarn. Bomuldsgarn er forresten stadig så billigt, at det sjældent er noget problem at købe, når det skal bruges.

Og jeg købte. Men fik aldrig hæklet grydelapper. For jeg faldt over en frø. Og en til og mange flere. Bomuld viste sig nemlig også at være godt til hæklede dyr. Generelt kan jeg vist godt lide at hækle med bomuld.

Under hele dyreeventyret købte jeg det ene nøgle efter det andet, for hele tiden at have farver at arbejde videre med. De først indkøbte kunne slet ikke dække mit behov. Og de efterhånden indkøbte var alt for meget til det menageri jeg fik fremstillet.

Pludselig var der temmelig meget bomuldsgarn tilbage. En hel posefuld i alle mulige farver.

Jeg startede fra en ende af og kastede mig ud i det oprindelige projekt -grydelapper. I aftes kunne jeg hæfte den sidste ende og se næsten et kilo bomuldsgarn omdannet til grydelapper. Otte sæt blev det til. Noget mere end jeg først havde forestillet mig.

De er allesammen forskellige. De har allesammen en forside og en bagside, der for hvert sæt ligner lidt hinanden. Og de har allesammen sætvis den samme farve kant. En kant der binder de ulige sider sammen.

Jeg startede med de blå og grønne farver. Dem havde jeg mange af. Senere bevægede jeg mig over lilla og Emilie satte sig på de lyserøde farver. Endelig havde jeg en samling farver tilbage, der ikke umiddelbart kaldte på hinanden. Det gav mulighed for leg, og de færdige lapper synes jeg selv rigtig godt om.

Jeg har ikke brug for otte par grydelapper. Mindre kan gøre det. Emilie har allerede sat sig på et par. Daniel vil også gerne udvælge sig et sæt, Yndlingskusinen er lige flyttet hjemmefra og kan sikkert også bruge et par.

Se det tæller allerede nedad. Det er vist slet ikke dårligt jeg fik lavet så mange.

Design: Potholders fra Knitting and some more.

Garn: 100% bomuld- det meste fra Anna og Clara – Søstrene Grene.

De otte sæt endte med et fælles forbrug på 978 gram. Det betyder at et enkelt sæt vejer lidt over hundrede gram. (Det batter også godt i der der regnskab, jeg stadig synes er sjovt at holde..)

Nåle: En hæklenål nummer 4. Jeg har Clovers gamle lækre nåle liggende, men jeg er blevet svært glad for deres nye, som ligger meget bedre i hånden og skyndte mig at investere i en i den rigtige størrelse.

Bemærkninger: I stedet for 7 omgange valgte jeg en lidt større lap og hæklede 8 omgange i hver cirkel.

For ekstra værn mod varmen valgte jeg også at ligge cirklerne dobbelt inden kanten, der fint fungerer som samling.

Sammenhækling og kanten startede jeg med at hækle fastmasker gennem de to runde lapper og derefter muslingekant med 5 stangmasker i hver musling.

Har du lyst til at se flere billeder af lapperne, kan de ses på Ravelry.