Craving for pink

Det lykkedes. Med masser af tid. To en halv time før midnat kunne jeg klippe den sidste ende af den sidste hæftning og Emilie kunne lade sig omfavne af pink i flere versioner.

Jeg ved ikke hvornår eller hvorfor hun pludselig blev pink. Men lige nu er det den bedste farve, og selvom jeg følte mig en smule klistret undervejs i strikkeriet og selvom vi begge blev i tvivl om den mest lilla af farverne overhovedet passede ind, er det færdige resultat blevet rigtig godt.

Emilie er glad, og når lyserøde ikke sidder fast om mine fingre synes jeg meget bedre om det. Jeg synes faktisk det er flot.

Med to en halv time til midnat havde vi pludselig god tid til at gå en tur forbi kattene. Vi blev der en time. Bare Anders og jeg. Emilie blev hjemme med et spil på computeren og fri adgang til de lyserøde kanaler på fjernsynet.

Kattene var på vagt. Lidt mere på stikkerne end ellers og ikke voldsomt tilbøjelige til at lægge sig helt ned. De virkede ikke bange, bare sådan lidt på vagt. Lidt mere end ellers. Men ikke specielt imponerede af at vi kom forbi.

Altså fyldte vi madskålene, aede og nussede lidt en sidste gang, inden vi sagde pænt farvel og lod lyset på toilettet stå tændt. Katte har muligvis et godt nattesyn, men vi var enige om, at lysglimtene fra himmelblomsterne lyser noget mere op uden den nære baggrundsbelysning.

Tilbage til tørklædet har Emilie indtaget det. Jeg snakkede lidt om et opskyl og nåle og stræk. Hun er ligeglad, vil hellere have det på, og da det ikke er af den slags, der absolut skal blockes er der ingen grund til at holde fast.

Vi pakkede os ind, fandt et sted i gråheden og forevigede billeder på en første januar, der bærer præg af alt for lidt søvn. Tilbage ved indgangsdøren var vi forment adgang. De smart chips til døråbneren, der blev sat op engang i sommers kan åbenbart ikke forstå årsskiftet.

Pludselig giver det meget mere mening at det unge par længere nede i opgangen ringede på en gang i nat og bad om hjælp til at komme ind. Heldigvis var Anders hjemme da vi stod dernede, så håber jeg bare problemet bliver løst inden vi alle er ude i morgen, og en ad gangen kommer hjem.

Design: Color Craving af Stephen West.

Garn: Knit Picks Palette i farverne Cosmopolitan, Blush og Lady Slipper. Det er anden gang jeg strikker af garnet, men det er ikke sidste.

Det færdige sjal vejer 249 gram fordelt med henholdsvis 123, 85 og 41 gram. Det er lidt mærkeligt at det første sjal - helt magen til - vejer tyve gram mere...  

Pinde: Hele herligheden er strikket på 4 mm pinde. Jeg har brugt rundpinde, de længste jeg har, og flere af dem, for at kunne nå hele vejen rundt.

Størrelse: Stort - jeg har ikke målt, men mon ikke det er cirka samme størrelse som det første.

Bemærkninger: Jeg har gjort nøjagtigt det samme som jeg gjorde da jeg strikkede det første. Jeg fulgte mine egne anvisninger og nåede frem til et sjal i samme dimensioner.

Det har været hyggeligt at strikke og helt sikkert også hurtigere fordi jeg vidste hvor jeg skulle hen. De meget lange rækker rundt om hele sjalet kan dog trække lidt på tålmodigheden. Ikke så meget fordi der er så pokkers mange maskler, som maskerne ikke glider så nemt over megalange rundpinde som et mindre maskeantal ville gøre.

At afsnittene er med vendepinde, gør det unægteligt også lettere at overskue. Det er rart at kunne se maskemængden fra vendingen i den ene ende til vendingen i den anden ende blive mindre og mindre for hver pind.

For at lette alle de mange gange der skal tælles masker inden vendingerne bruger jeg maskemarkører. Jeg strikker til første vending, vender og strikker tilbage samtidig med at jeg tæller det antal masker der skal til før vendingen, når jeg igen er tilbage. Her sætter jeg en maskemarkør, og når jeg uden at tænke det store strikker tilbage og når til markøreren, ved jeg at det er her jeg skal vende. Jeg synes det er en hel del nemmere end hver gang at skulle tælle, hvae strikket for langt eller for kort, strikke tilbage eller strikke længere inden vending og tilbagestrik.

Jeg gør det samme i den anden ende. Så er det bare at huske på antallet af masker i hver ende før vendinger.. det er nemlig ikke ens.

Har du lyst til at se flere billeder af sjalet, kan de ses lige her på Ravelry.