Det mystiske sjal startede med en trekant. Ugens clue gav mulighed for endnu en trekant - eller en forøgelse af omfanget på den oprindelige trekant.
Jeg valgte en ekstra trekant og er spændt på hvordan det fortsætter. Lige nu synes jeg mest af alt, det ligner optakten til noget af det mest mærkelige jeg til dato har strikket. Heri medregnet Stephen Wests mystiske trekant - som blev rigtig god, og som jeg slet ikke kan undvære.
Mon ikke også det her ender rigtig godt? Tænker jeg og venter spændt på næste uges fortsættelse. Samtidig er jeg fuld af beundring over at Ysolda har tegnet og beregnet så mange dele, som på kryds kan sættes sammen - og som uden tvivl vil give et utal af forskellige sjaler, der ikke bare er en lille smule forskellige, men totalt forskellige.
Allerede nu, med kun de to første dele, er der vildt forskel på de begyndende sjaler folk viser frem i gruppen på Ravelry. De strikkere, der har valgt de modsatte dele end jeg, fremviser eksemplarer, der umiddelbart må være en hel anden opskrift.
Tænk at have fantasi til at udtænke det!
Det er en super flot farve og jeg er sikker på den ender smukt, selvom det ser lidt underligt ud lige nu. :-D
SvarSletCatarina, jeg synes også rigtig godt om farven og er selv vildt spændt på hvordan det ender :)
SletDet ser rigtig spændende ud - og sjovt at der er så mange muligheder. Jeg kan godt forstå din beundring over at de kreative tanker bag - og få dem til at lykkedes med indbygget spænding og flere muligheder.
SvarSletJeg glæder mig til at se det endelige resultat - og for øvrigt meget smuk farve
Unikarina, det er sjovt at se hvor mange forskellige muligheder der allerede efter to clues breder sig ud i gruppen på Ravelry. Jeg tror det i sidste ende bliver en flok meget, meget forskellige sjaler :)
Slet