Selvom jeg er træt, ved jeg det bobler i baghovedet

Dagen er forbi. Mørket udenfor er kommet snigende, mens jeg har siddet foran computeren og endnu et nyhedsbrev har set dagens lys.

Det er blevet sent før jeg blev færdig i dag. Jeg startede sent, og så går tiden hurtigt.

Inden jeg kunne sætte mig med computeren, brugte jeg to en halv time sammen med en flok pædagoger og snakkede om inklusion. Det var spændende. Mere spændende end sidste gang. Vi er inviteret med i et læringsfællesskab. Vi skal selv definere hvad der skal ske, og mens første gang var noget diffust, var der langt mere kød på knoglerne denne gang.

Så meget at jeg forestiller mig at tredie møde kan blive virkelig spændende.

Der kom tanker på banen, som jeg ikke tidligere har tænkt. Tanker, jeg ved vil lagre sig og måske en dag blive fundet frem igen. Og tanker, som vi i øjeblikket kunne se implementeret i vores dagligdag. Spændende tanker.

Men lige nu er jeg træt. Træt og færdig. Så færdig at tanken om sofa, the og benene oppe slet ikke er tiltrækkende.

Jeg tror bare jeg går i seng.