Når træthed overmander

Fridagen faldt på et tørt sted. I et spiltsekund overvejede jeg alle de muligheder for at bruge dagen, der pludselig stod åbne, men meget hurtigt lod jeg mig i stedet falde ned i sofaen og lave absolut ingenting.

Jeg trænger til absolut ingenting. Om det er årstiden eller noget andet er jeg ikke klar over, men jeg føler mig gennemsyret af træthed for øjeblikket og ingenting viste sig at være helt rigtigt.

Da jeg havde siddet med fjernsynet rumlende i baggrunden, strik mellem hænderne og the i min kop længe nok, pakkede jeg mig ind i det varmeste jeg har og begav mig udenfor. Der er koldt udenfor, og luften prikkede i huden.

Jeg valgte turen mod nabokommunen og den samling butikker, der engang for et par år siden blev udviddet fra en samling butikker til noget med et navn. Kvickly, Jysk og Fakta, et fitnesscenter, en burgerbar og en byggegrund der skal blive til et apotek. Det er åbenbart nok til en centerangivelse.

Arkaderne hedder stedet, og var det ikke for Jysk, havde jeg nok valgt en anden vej. Daniel mangler lagner og viskestykker, og jeg har for længe siden besluttet at købe til ham. Det er bare ikke rigtigt blevet til noget, for selvom Arkaderne i Brøndby kommune ikke ligger meget længere væk end en kilometer, kører jeg altid den anden vej.

I dag fik jeg tid. Det er ikke en køn rute. Pakket ind i betonbyggeri, der aldrig har været pænt og med sekstenetagers højhuse til alle sider er det ikke der jeg finder områdets skønneste veje. Men luften var frisk og jeg fik lagner og viskestykker med hjem. I dag var det det vigtigste.

Lige overfor Arkaderne ligger et kulturhus for området. Indenfor ligger et bibliotek, udenfor står de tre små tykke mænd, der alligevel er hele turen værd. Jeg synes de er skønne. Jeg ved stadig ikke hvem, der er mesteren bag, eller hvorfor de står der, men jeg holder meget af dem.