Jeg kan ikke lade være. Jeg synes det er sjovt. Jeg tror det er uvisheden og chancen for at lade kontrollen falde et øjeblik, jeg bliver forført af. Og så er det ikke engang farligt. Det er jo bare garn. Og et par strikkepinde. Og tid. Men sjov tid, og bliver resusltatet hæsligt, tæller alt det andet så meget mere.
Det er de mystiske strikkerier. Oftest i form af sjaler. Efterhånden også oftere med resultater jeg ender med at elske. For jeg har lært at vælge. Med omhu. Der er så mange muligheder at der er grund til at undersøge og vælge ud, inden slaget står.
Engang inden nytår opdagede jeg at Ysolda Teague har bedrevet et mysterie. Ikke bare ét mysterie efter den gængse opskrift. Ikke bare foreløbende clues, der tilsammen giver et besluttet resultat. Nej, et mysterie i fem dele, der for hver del består af to valgmuligheder. Det svære kan så være at vælge hvilket af de to, der skal strikkes.
Fem dele med hver to muligheder giver ikke mindre end (to gange to gange to gange to gange to) to og tredive forskellige færdige muligheder. Se det er et mysterie der vil noget. Faktisk er det dobbelt så mange, for hele opskriften bygger også på at sjalet enten strikkes i en eller to farver.
Altså slog jeg til. Første del ankom i mandags. Og jo, jeg valgte også at være med, fordi jeg gennemgående synes Ysolda Teagues designs er afsindig flotte.
Jeg gennemlæste begge muligheder for det første clue. Umiddelbart virkede B-versionen som det sikre valg. En halvcirkel, der formentlig udvikler sig til et halvcirkelformet sjal. Jeg er ikke specielt begejstret for halvcirkelformede sjaler. Jeg kan ikke forklare hvorfor - sådan er det bare.
A-versionen derimod. Den er trekantet med et tvist. Ikke bare almindelig symmetrisk trekantet. Næh, langstrakt og lagt ned. A-versionen virkede som det langt mere usikre og for mig at se spændende valg. Det gav ikke den store tvivl.
Så jeg strikkede A. Et umiddelbart nemt og enkelt stykke strik. Alligevel lykkedes det mig at lave fejl mere end en gang, inden min trekant blev færdig og er klar til næste uges viderestrik. At jeg så samtidig fik muligheden for at afprøve en garnkombination, jeg længe gerne har ville prøve, men endnu ikke har haft på pindene, gør det kun bedre.
En tråd Højlandsuld og en tråd Silkmohair. Normalt er jeg ikke særlig vild med mohair, men jeg har aldrig strikket det sammen med noget andet. Foreløbig kradser det en smule. Det er dejligt at strikke med og mon ikke kradsheden forsvinder, når det til slut får en tur under vand.
På Ravelry findes en gruppe for alle dem der strikker med i mysteriet. Med knap fem og tyve hundrede forskellige opstartede projekter er der lagt op til adskillige spændende muligheder for at se videreudvilkingen af de mange forskellige sjaler en enkelt opskrift kan give.
Allerede efter første clue er der mange spændende og flotte oplæg at følge videre med i. Med så mange begyndende sjaler er der selvfølgelig også en del, jeg ikke umiddelbart finder særlig tillokkende. Faktisk synes jeg det er sjovt så forskellig den samme opskrift kan komme til at se ud. Langt hen ad vejen handler det om farvevalg, men også strikkefasthed, fejl og modifikationer betyder en hel del.
Oven i muligheden for at tage et lille skridt uden for rækkevidde af kontrol, er det at se andres udvikling af et givent projekt en stor del af det sjove ved at strikke med. Ofte er der rigtig mange smukke og flotte resultater. Ofte ser jeg farvekombinationer, jeg aldrig selv ville have valgt, men som pludselig bliver aldeles tillokkende. Der er også altid udgaver jeg synes er mindre heldige, for vi er forskellige og vi væger allesammen forskelligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar