Forberedelser

I aften kommer strikkedamerne.

Sådan nogen strikker ikke kun. De snakker også. Meget. Det er superhyggeligt. Og de spiser. Ikke mere end andre, tror jeg.

Når man som jeg møder sent, og dermed også har sent fri, er det temmelig smart at forberede i formiddagstimerne.

Derfor er der snittet. I stor stil. Vi skulle jo nødig sulte. Der er stadig elementer til en fornuftig salat, der mangler. Men det har bedst af at vente.

I køleskabet liger kylling i både ildfast fad og marinade. Klart til at blive smækket i ovnen, når jeg får foden indenfor egen dør. Jeg tænker det er en ekstra gevinst, at der er tid til at suge smag.

Og skulle de være sultne efter mere, har Emilie lavet is. Hun brugte det meste af tre dage. Kogte æbler til mos, piskede æg, vanilie og sukker. Frøs ind. Og så kan hun ikke lide det.

Måske kan jeg godt forstå hende. Frossen æblemos er en mærkelig fornemmelse.

Emilie har meldt ud, at hun aldrig mere vil lave mad, hun ikke ved om hun kan lide. Jeg tænker det holder lige til næste gang. Hun er nemlig madglad nok, til at kunne forestille sig, og helst vil eksperimentere.

Som regel går det godt. Ind imellem knap så godt.

Sådan skal det være!

I øvrigt kunne jeg godt gå hen og blive afhængig af de der japanske soyabønner...