Tågede mandag

Mandag morgen er tåget. Både udenfor og indenfor. Mit hovede er tungt og jeg stjæler mig til en times ekstra søvn, der bliver til to, inden jeg igen dukker op, og forsøger at styr på dagen.

Tænk at sådan en weekend, jeg betragtede som venstrehåndsarbejde, alligevel kan dræne så meget.

Jeg lægger stille ud, vander blomster, der efter planen skulle have haft vand i går. Men jeg var ikke hjemme i går. Så må det blive i dag.

Jeg lukker op og lufter ud. Lukker den friske, omend tågede, luft ind fra altanen. På altanen står vores rododrendron i et hjørne. Det eneste der stadig kan kaldes grønt og saftfuldt. Lille og kraftigt nedskåret over de sidste to år. Den har tilgivet hærværket og står allerede med friske skud, klar til næste sommersæsson.

Jeg starter langsomt i dag. Strikker lidt og overvejer om jeg kan nå en smule af alle markedsplanerne, inden arbejdsdagen kalder og dagen for alvor går i gang.

For der skal nok komme fart på. Om ikke andet så når jeg igen er hjemme. Nede i opgangen står nemlig bunkevis af telefonbøger, der skal omdeles. Jeg nænner ikke lade Emilie alene om dem. Der er mange. De fylder usansynligt meget og jeg tænker det kommer til at tage tid.

Vi er i tvivl om, hvem der skal have. Er telefonbøger en reklame? Skal de ikke omdeles til alle? Jeg forstod ikke den medfølgende seddel. Emilie ringer til damen og spørger i løbet af i dag. For mon ikke telefonbøger er af en slags alle skal have. Uanset om de vil eller ej…

Der er stadig masker på pindene og garn i nøglet. Jeg tror en kop the og en pind eller fem, er den rigtigste måde at vågne op i dag…