Tirsdag blev dagen, hvor Emilie efter skamrosning til skolehjemsamtalen, fik sin lærer til at rødme langt ned ad halsen og op over begge ører.
Selvom læsehastigheden ikke er helt som det kunne ønskes, er der glæde over hele linien over, at hun på et enkelt år er flyttet fra at læse omkring lix 7 til nu at kunne læse og forstå omkring lix 16-20.
Så skal vi bare lige huske at holde hende lidt i ørene i forhold til at læse hver dag…
Rødmen kom til senere, da Emilie – næsten lige så rød i hovedet, men hun gjorde det – fik sagt at hun har svært ved at se det rimelige i, at der i elevplanen står “at Emilie skal være mere koncentreret i biologi”, når lærerne i samme time griner hele tiden.
Efter lidt væven og begyndende forklaringer, lød spørgsmålet om det virkelig kunne passe, at der er skrevet sådan.. Mens matematiklæreren, der ikke underviser i biologi, lovede at holde de ansvarlige lærere i ørerne, og mente at den manglende koncentration måske slet ikke var møntet på Emilie.
Der blev lovet alvorlige timer, og skulle de blive kedelige er skylden nu Emilies… Muntert grinende sagde vi alle pænt farvel.. Vi for at tage hjem (og tilbage efter Tøseungens glemte mobiltelefon, inden vi kørte hjem igen), lærerne til endnu flere hold børn og forældre, og forhåbentlig gode samtaler…
Tillykke med den store fremgang i læsningen! Det kommer ikke af sig selv, men det ved I jo allerede.
SvarSletHvor er det dejligt at hun får sagt når der er noget hun synes ikke er som det skal være.
Klem
Mette, det er skønt at se hvordan hun bliver bedre og bedre - og gerne vil :)
SvarSletSelvom det var svært, fik hun det sagt og scorede oveni et par pluspoint fra veninden :)