Nogen gange skal man passe på, hvad man siger. Andre gange skal man passe på, hvad man godtager.
Emilie sagde og jeg hoppede på.
Spørgsmålet er så bare, hvem der var klogest, og hvem der får mest ud af hele projektet.
Det handler om gavekalender. Om manglende økonomi. Ikke egentlig manglende lyst, snarere manglende overskud.
Sidste år lavede jeg en chokoladekalender til ungerne – sammen med den obligatoriske gavekalender, der fulgte opskriften vi altid følger – en gave om dagen, skiftende modtagere.
Jeg kan godt lide at sammesætte gavekalenderen. Men det koster. Ofte mere end jeg lige gik og troede.
Så var det Emilie fik sagt, og gentaget, og sagt igen så sent som i går aftes, at hun synes årets kalender burde være chokolade hver dag – gerne et større udvalg end sidste år, der bestod af tre eller fire gentagelser – og så en pakke til hver, hver søndag.
Så langt så godt.
Hun ved nemlig også hvad der skal være i pakkerne.
Der skal være sokker.
Hun startede med en sok hver søndag. Så ville de ende op med to par hver.
Det er senere udvidet til et helt par hver søndag.
Hmmm.. Tænkte jeg.
Hvorfor ikke.
Så kan hun lære det!
…
Nu skal jeg så bare strikke otte par sokker inden jul.
Jeg tror Emilie trak det længste strå.
Så får du da lidt at se til ;)
SvarSletJeg skal skam bare strikke 2 cardigans... Indtil videre, i hvert fald. Og jeg har ikke engang (det rigtige!) garn eller opskrifter i huset endnu ;)
KH Karina
Karina, jeg er glad for du skriver "(det rigtige)"... for ellers var der da noget, jeg ikke helt forstod :)
SvarSletMit største problem er, at jeg ikke kan strikke dem, når Emilie er hjemme... så vil hun opdage det. Daniel derimod, ham kan jeg sagtens sidde og strikke hvad som helst lige foran.. han opdager ingenting... Hun strikker alligevel hele tiden....
Hm :o) godt gået af Emilie.
SvarSletFik du lyttet, uden rigtig at lytte ?
Kh,
Bettina
Nej hun ved det jo ikke, Bettina... Jeg synes bare det var en god ide... og glemte at de også skal strikkes.. inden særlig længe :)
SvarSlet