Kælderdans

At kælderrummet skal tømmes står fast.

At sommerens vandgang kræver eftersyn er jeg helt enig i.

At alle rum derfor skal være tomme, giver mening.

Det er uoverskueligheden i nedpakning, sortering, opmagasinering og måske endda en smule udsmidning jeg har svært ved. Svært ved at overskue. Og også lidt svært ved at gide. Men mest svært ved at overskue.

Men nu lysner det.

Der findes nemlig et rum, i den allerbagerste del af skolens skumle kælder. Et rum hvor pedeller og udvalgte lærere opbevarer vinterdæk og andre fornødenheder. Om ikke længe er det nok sommerdæk, der skal opbevares. Et ikke særlig stort rum. Men stort nok til både dæk og indholdet af mit kælderrum.

Det lettede.

Det lettede også at Anders er i besiddelse af en kammerat med flyttekasser i kælderen. De første kasser er hentet, og jeg har brugt formiddagen til at overspringe helt derhen, hvor overspring ikke længere kan retfærdiggøres.

Det er nemlig i dag, der skal pakkes ned. Bare pakkes. Og gøres klar.

Planen lyder på overblik. Det er muligt at alting ikke ligger i kasser, når dagen er slut. Men alting skulle gerne være klar. Det gamle skrammel skulle gerne være forsvundet og det gembare gerne være klar til flere kasser – skulle det være nødvendigt.

Selve flytningen er først om fjorten dage. Dage der giver mulighed, for at få hundrede procent styr på det hele.

Jeg finder musik til ørene, overvejer om det er i dag, der skal cola og slik på programmet, kridter skoene og tager mig sammen – lige om lidt.

God lørdag derude.