I mangel af bedre

Emilies ultimative yndlingsfag er hjemkundskab. At de tre ugentlige timer ligger som det absolut allersidste langt ud på fredag eftermiddag, er fuldstændig underordnet – faget er det bedste.

Skolens gamle køkken blev sidste år moderniseret. Hidtil havde det med enkelte undtagelser, været det originale inventar der rådede i lokalet. Skolen er fra 1952, så det var ikke et særlig tidssvarende køkken.

Da jeg for snart mange år siden var helt nyansat på skolen (SFO’en ligger på skolen), var der stor fest og halvtredsårs jubilæum. I den forbindelse blev alle gamle lærere og ansatte inviteret, og var rundt og kigge på lokaliteterne. En ældre dame rejste sig under middagen, og fortalte meget levende og lattermildt om hendes første tid på skolen. Hun blev dengang ansat til en skole, der endnu ikke var fuldt fungerende. En af hendes opgaver blev at udstyre skolens køkken. Da hun ved rundvisningen halvtreds år senere, var forbi køkkenet, blev hun noget overrasket, da skabene viste sig at indeholde en hel del af det service hun dengang indkøbte.

Tilbage til køkkenet, der nu fremstår langt mere moderne end før sommerferien. Det der før var et stort køkken, er blevet til to mindre lokaler, med masser af plads og mulighed for undervisning.

De to køkkener passer hvert fint til en en halv klasse. I ordblindeskolen er klasserne ikke så store, så syvende og ottende klasse har hjemkundskab sammen. På tværs af klassene er de opdelt i hold på fire, og selvom Emilie ikke er specielt vild med holdsammensætningen – og synes drengene laver for lidt – er der ingen tvivl om kærligheden til faget.

Med to køkkener er der også brug for to lærere. Da sygdom gjorde det svært sidste fredag fik halvdelen derfor fri. Denne fredag fik den anden halvdel fri. Emilie havde sprugt om ikke hun så måtte være med, hos dem der ikke fik fri, og troede hun havde fået lov. Men det måtte hun ikke… Personligt synes jeg det er ærgerligt ikke at måtte gå i skole, når nu hun gerne villle… Det kan jeg helt sikkert få meget sjov ud af…

Hun var tydeligt ikke helt tilfreds, så da der skulle skrælles kartofler til julefest i Klubben i aften, slog hun til og skrællede til fingrene var ved at falde af. Det ligende lidt og hun var svært tilfreds med alle de kiks hun efterfølgende kunne fremvise*.

…

*Når de i Klubben holder fest og skal have skrællet kartofler er det efterhånden blevet kutyme at uddele kiks efter antallet af skrællede kartofler – det er utroligt hvor hurtigt ti kilo rodfrugter kan miste yderlaget.