Det lykkedes

Alt er pakket og klart. Der er langt mere end jeg lige troede, men vi skal nok få plads til det hele i det lille fornødenhedsrum i den skumle kælder.

Midt i det hele gik det op for mig, hvor genialt det er, at Emilie har en avisrute – og en vogn. Sådan en kan bruges til meget mere end aviser. Det lykkedes mig for eksempel at fylde den tre gange med ting, der skulle smides ud. Det er så meget nemmere at transportere til storskraldsrummet, når der er hjul i farvandet.

Den blev også luftet. Jeg gik et par kilometer, for at møde Anders, der kom slæbende med ni sammentapede flyttekasser fra kammeraten, der ikke bor særlig langt væk. Langt væk er relativt, og der blev pludselig meget længere sammen med de uhåndterbare kasser.

De er fyldt nu. Klar til afgang.

Det lettede og nu er det meget nemmere at overskue alt det, jeg gerne skulle nå, inden næste uge er forbi.

…

Og nu. Nu er jeg klar til sofa, strik og absolut intet andet… Det med mad, må andre tage sig af. Hvis vi skal have noget at spise. Lige nu kan jeg sagtens undvære…  Men det er ikke sikkert, jeg har det sådan om en time…