De glemsomme

Det lykkedes mig at køre fra min pung i formiddags. Kedeligt, når køleskabet var tomt og jeg hungrede efter frokostindkøb på vejen.
Heldigt med kolleger, der gerne låner ud.

Det er underligt nok også lykkedes mig at løbe fra internetregningen. Langt mere kedeligt, når der formentlig ikke lukkes op på minuttet, når jeg i morgen må gå bodsgang...

Da Karsten var så sød at køre alle mine markedsting hjem, og Anders, som den eneste hjemme, gik ned for at hente, gik han også fra sine nøgler. Slet ikke sjovt, når de mange kasser hober sig op, og entredøren er uhjælpeligt låst.

Kasserne er stillet i opgangen, og Anders at finde hos bedstevennen ikke langt hjemmefra. Siden dukkede Daniel op, og undrede sig over et tomt hjem. Han ringede, og jeg kunne opklare mysteriet.. Jeg er nemlig på arbejde, Emilie med og her dufter sødt af alle de bolsjer, alle ungerne lige har lavet. Mon ikke også vi dufter.

Daniel klarede kasserne, og gik igen. Der er sjovede ude hos kammeraterne.
Anders er stadig hos Bedstevennen, og internetforbindelsen må vi nok leve uden de næste dage...