Nedtælling

Om fjorten dage er det dagen før dagen. Dagen, hvor markedsstanden skal stilles op, hvor alting skal have en plads og lysforholdene helst skal være i orden.

Der er produceret, der er tænkt og der er stadig en ting eller to, der endnu ikke er prøvet af. Fjorten dage er lang tid, men også meget kort. Specielt kort, når langt størstedelen skal være klar til i morgen.

I morgen er der nemlig dømt prøveopstilling. Karina er i besiddelse af et rum med de rette dimensioner, så alting skal pakkes, hentes og forsøgsvis stilles op engang først på eftermiddagen i morgen.

Jeg er spændt og begyndende nervøs for, om jeg nu også når alt det jeg troede jeg skulle. Alt skal heldigvis ikke være færdigt til i morgen, men pludselig er fjorten dage forfærdelig kort tid.

Der er meget jeg gerne vil. Der er helt sikkert noget jeg ikke når. Så jeg vælger at beslutte, at jeg når det jeg når, når jeg når det. Og så glæder jeg mig over, at skiltningen er ved at være på plads. Det synes jeg nemlig er blandt noget af det vigtigste.

Mon ikke jeg når at styge et par duge, inden i dag er blevet til i morgen… Jeg satser, for selv om det er en prøveopstilling, vil jeg helst have duge uden alt for mange krøller.