Fartfulde fredag

Fredag er dagen før weekend. Fredag er normalt stille og uden de store udsving. Dagens fredag er ikke blandt normalen.

Weekenden er afsat til flet- og foldning. Fredag aften og en del af det jeg normalt kalder nat er afsat til fest for ungdommen i Rødovre.

Allerede for et par dagen siden kunne jeg mærke febriliteten brede sig, for hvad skal jeg have med i kursusoptikkens øjne? Hvad mangler jeg? Hvad skal købes ind? Hvor mange tasker skal jeg tage med, for at vise bredden i min måde at gøre tingene på? Og hvornår skal jeg nå det?

For der er også Emilies reklamer. Som jo egentlig ikke er mit ansvar, men som jeg gerne hjælper med. Specielt når der en gang i sidste uge indløb både brev og sms om store oplag, og afleveringer allerede mandag.

Jeg forestiller mig, det er julekatalogerne der sætter ind, og i min fantasi betød det bunker af reklamer, der under ingen omstændigheder kunne ombringes inden for overskuelig tid.

Altså planlagde vi. Jeg kunne hjælpe tirsdag og torsdag aften. Og jeg kunne også afse en time eller to fredag formiddag, inden min planlægning dikterede mig panisk renden rundt i forsøg på overskuelse, inden dagens mere skemalagte aktiviteter i arbejdskasseregi.

Der kom ingen reklamer mandag. Emilie ringede, og fik svaret at de skulle være på vej. Først onsdag morgen lå onsdagsreklamerne med et tykt Magasinkatalog på toppen. Dem klarede hun selv.

Torsdag skulle jeg så hjælpe. Reklamerne til lørdag ligger altid klar torsdag. Altså skulle det ikke være noget problem at rende ud med en del af dem. Avisen, der under normale omstændigheder først dukker op i løbet af fredag, kunne vi sagtens overskue at løbe ud med lørdag morgen inden afgang mod Mogenstrup og Søsterweekenden.

Der var bare ingen reklamer. Fortorvet var tomt. Opgangen var tom. Ingen – som absolut ingenting. Hvad skete der med beskeden om ekstrabundter og tidlig aflevering??? Der var ikke andet for, end håbe på en vognmand, der sikkert havde travlt og kom forbi i løbet af natten.

Emilie har fri i dag og det er vist meget godt. Hele læsset stod nemlig klar i morges. Hele det læs, der i vores fantasi havde arbejdet sig en hel del større end virkeligheden. Helt så stort var det ikke, men dog større end normalt. Jeg lovede en time eller halvanden. Vi opdelte i fire lige store størrelser – mod normalt to – og satte af.

Efter lidt over en time, var halvdelen afsat. Emilie kunne aflyse mormor, der ellers havde stillet sin hjælp til rådighed engang i eftermiddag. Hun fortsætter nu på egen hånd. Synes det er overskueligt og uoverskueligheden er derfor afsat til mig, der nu lige skal have styr på indkøb, kolde afvaskninger, sorte tryksværtfingre og pakning til weekenden, inden jeg om en halv time formentlig styrter ud af døren, på vej til en stille arbejdsdag og en larmende ungdomsfest, når den ordinære arbejdstid er slut.

Jeg tror fredag bliver en god dag.