onsdag den 17. august 2011

De fineste strikkede kniplinger


Kniplingsdug


Jeg kan ikke huske hvad, der fik mig til at starte projektet. Men jeg er sikker på, at det var et spørgsmål om at bevise, at selvfølgelig kunne jeg strikke en dug.

Nu er den færdig. Og fin. Og jeg behøver aldrig mere gentage projektet. Heller ikke selvom det faktisk har været meget hyggeligt at sidde med de alt for tynde pinde og det fine hvide garn.

Beviset er til stede, og der er mange andre ting, jeg hellere vil strikke end en til af slagsen.

Jeg var nået langt, da jeg fandt den i kælderen. Længere end jeg umiddelbart troede. Så vidt jeg kan måle mig til, er det “kun” de yderste tyve centimeter, jeg har siddet med de sidste uger.


Kniplingsdug


Det har været både spændende, hyggeligt, tålmodighedskrævende og kedeligt at sidde med. De to sidstnævnte fordi der ikke er mindre end atten gentagelser hele vejen rundt. Efter to gentagelser har jeg været parat til næste pind, i ivereren efter at se mønstret folde sig ud. Så er atten gentagelser langt – specielt når næste pind og næste kapitel af mønsterudviklingen først begynder, når der også er strikket en hel omgang uden mønster.

De tynde pinde er jeg heller ikke særlig gode venner med. Jeg forkramper og maser neglene ind i hånden. Hverken det første eller det andet er særlig behageligt, og her har jeg haft stor glæde af en strikket lap, der holdt i højre hånd, over masker og pind, har givet lidt mere at holde i. Jeg kan alligevel ikke frasige mig at de tynde pinde efter endt brug er noget bøjede.


Kniplingsdug


Dugen blev fundet i kælderen, hvor den har henslæbt en tvivlsom tilværelse i poser og kasser i noget der må være mindst elleve år. De første to år, var slet ikke her, men i min fars garage, hvor alle mine ting blev opmagasineret dengang ungernes far og jeg flyttede fra hinanden og jeg endnu ikke havde noget sted at bo.

Jeg har en klar erindring om at have strikket på den i lange perioder gennem nogle år. Jeg har også en klar erindring om, at jeg startede mens vi boede i det rækkehus, vi købte dengang jeg var ved at bosætte mig som indehaver af både hjem og bil. Dengang jeg var ved at glemme mig selv. Jeg kom heldigvis videre, og nu mange år efter er dugen også kommet til sin ret igen.

Alle de her erindringer får mig til at tro jeg slog de første masker op engang i 1996, også selvom årstallet på bladet siger ‘95. Jeg kan meget vel have haft det liggende og gået rundt om mig selv længe, inden jeg sprang i.

Hvad jeg skal bruge den til, har jeg ingen anelse om. Lige nu ligger den over sybordet, jeg bruger som sofabord. Hvor genialt det i det lange løb er, er jeg ikke helt sikker på. Det gør det i hvert fald noget mere besværgeligt at åbne og nå frem til mine strikkepinde, der befinder sig i bordet.

Men det ser fint ud!


Kniplingsdug




fakta


Design: Kniplingsstrikket dug fra Alt om Håndarbejde 1/1995


Garn: Tynd 100% hvid bomuld af hækleslagsen. Jeg har brugt flere forskellige mærker og kvaliteter. Til aflukningen vagte jeg at bruge en tråd, der var en lille smule tykkere, end den resten af dugen er strikket af – bare fordi jeg havde det.

Den færdige dug vejer 430 gr.


Kniplingsdug


Pinde: Flere forskellige udgaver af nr 2. Jeg er formentlig startet ud med strømpepinde og senere skiftet til rundpinde. Da jeg fandt dugen i kælderen, var alle de mange masker på een 80 cm rundpind. Det var næsten umuligt at flytte maskerne, fordi de sad så tæt. Jeg supplerede med yderligere to rundpinde nr 2, 100 cm, og fordelte maskerne med 6 gentagelser på hver rundpind og strikkede på en rundpind ad gangen – det virkede ret godt, selvom det ikke indbød til at blive flyttet for meget rundt.


Størrelse: Den færdige dug har en diameter på 140 cm.


Bemærkninger: Det har været et stort arbejde, og når jeg kigger på det færdige projekt, er jeg faktisk ret duperet over, at jeg har lavet det!


Har du lyst til at se flere billeder af dugen, kan de ses lige her på Ravelry.

18 kommentarer:

  1. Det synes jeg dælme også du roligt kan være - altså sådan lidt duperet over dig selv :-)

    Sikken en sjov historie - en dug, der er gjort færdig henover så mange år og ikke mindst minder - den er utroligt fin, men sikke dog et arbejde og mas med de tynde pinde :-)

    SvarSlet
  2. Den er dog fantastisk smuk Pernille! Et imponerende stykke arbejde som du med rette kan være stolt af. Jeg havde aldrig klaret det på de tynde pinde:-)

    SvarSlet
  3. Det var dog et fuldstændig fantastisk stykke arbejde! Der er næsegrus beundring fra mig og fra søsterens familie her i USA.

    SvarSlet
  4. Det var dælme godt, du fik den frem fra kælderen. Stort arbejde men hvor er den flot.

    SvarSlet
  5. Tusind tak alle sammen.
    Ja, det var godt den nåede frem i lyset igen :)

    SvarSlet
  6. Hvor er den smuk, og hvor du standhaftig:-)

    SvarSlet
  7. tilslutter mig koret...det er et imponerende stykke arbejde du har lavet :)

    SvarSlet
  8. NOVRA hvor er den bare flot Pernille. -og sikke en historie den også kan fortælle. :)

    SvarSlet
  9. Der er masser af historie i den dug. Jeg bliver nødt til at finde en måde at bruge den på :)

    Og endnu en gang tusind tak :)

    SvarSlet
  10. Jeg er HELT VILDT IMPONERET. Hvor er den flot, Pernille. Bomuld på pind nr 2, av av. Godt gået :-)

    SvarSlet
  11. Hvor er den altså bare smuk og hele arbejdet værd, jeg kan godt forstå, du er stolt

    SvarSlet
  12. Tusind tak. Jeg er også stadig lidt overvældet over mig selv :)

    SvarSlet
  13. Smukt arbejde - det er da sjovt med tynde pinde, bare det ikke er de store projekter. Den skal du nok blive glad for :-)

    SvarSlet
  14. Hold da op hvor er den dug flot. Fantastisk stykke arbejde.

    SvarSlet
  15. Tak Dårde, jeg er også lidt overvældet :)

    SvarSlet
  16. Mange, mange tak, Fivetosix :)

    SvarSlet
  17. du har vel ikke tilfældigvis opskriften ? er på jagt efter sådan en :-) havde en opskrift på en hæklet fra alt om håndarbejde fra engangang i firserne men den er blevet væk under flytning - meget ærgerligt

    SvarSlet