tirsdag den 15. februar 2011

Fast arbejde


altanblomster i februar


Ved siden af den lokale indkøbsmulighed er der åbent en tyrkisk grønthandler. Ud over et lækkert udvalg af frugt og grønt, nødder, feta og søde kager, har de også et par kølede hylder med velsmagende pølse.

Generelt går jeg i baglås ved tanken om pølser og kan udelukkende associere til de røde fra restaurant fodkoldt, eller de knap så røde fra samme skuffe. Jeg kæmper lidt en kamp, for jeg ved godt, der faktisk findes andre produkter, der selvom de deler navn er af en helt anden anderledes kvalitetsmæssig udformning.

Da Emilie foreslog at spice en gang frisk pasta op med ost og et par af de gode med chili fra grønthandleren, slog jeg derfor til.

Hjemme gik Tøsebarnet igang med den uendelige bunke af lektier (det er utroligt hvad sådan et barn skal udsættes for – altså hvis du spørger barnet), og imens skar jeg hurtigt en bunke tynde skiver, der senere skulle ristes inden sammenblandingen.

Inden skiverne nåede panden, nåede Tøsebarnet skærebrædtet, småsmagte og fik lige indsparket:


glyphs

Tror du ikke skindet skal af, inden vi skal spise det?


Således blev Emilie sendt tilbage til arealberegninger af en bunke cirkler, mens min hurtige madlavning blev beriget af en bunke cirkelformede pølseskind

3 kommentarer:

  1. Af børn og fulde folk ............
    De børn, be børn er så skønne.

    Ps. Tak for besøget - kigger tit ind til dig :)

    MarianneL

    SvarSlet
  2. Du er velkommen Mariannel :)

    SvarSlet