Det er vildt, så gik der lige en uge mere. Spændende uge - helt sikkert.
I går afsluttede jeg plankeprojektet. En og tyve dage. Jeg sluttede med mange dage på to minutter og kun med viljestyrke stod jeg to minutter og femten sekunder i går. Så er det også slut.
Det har faktisk været lidt sjovt - og vildt hårdt. Mine skuldre er ikke så glade for projektet, så godt det er slut nu. Til gengæld har det helt sikkert gjort noget godt for mavemuskler, baller og lår - jeg har i hvert fald kunne mærke alle tre dele undervejs.
Lige nu tænker jeg, at jeg aldrig gør det igen. Men det er ikke til at vide. Der skal i hvert fald gå lang tid...
Læse:
Jeg er nået cirka halvvejs gennem Mørkemanden.
Historierne er sideløbende, vi kender den ene gerningsmand, mens den anden stadig er et mysterium, der til tider kun bliver mere mystisk, til andre bare bliver lidt for meget.
Konrad Simonsen sidder med en mørkelagt sag, der muligvis, muligvis ikke må komme til offentligheden kendskab. Sagen må gerne opklares, men helst uden at nogen af de involverede hjælper. Ikke let - men når det er Konrad Simonsen, tænker jeg der nok skal sættes et punktum.
Strikke:
Det er sjovt som jeg tager mig selv i at lave den ene plan efter den anden om at færdiggøre henliggende projekter, for øjeblikket efter at se mig selv slå op til noget nyt.
Denne gang er det en lille frakke. Jeg har kigget på den før, og da det pludselig gik op for mig, at jeg vist har noget nær det perfekte garn liggende, var der ikke langt fra tanke til handling.
Og på pind seks er jeg jo færdig lige om lidt... Tøhø.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar