søndag den 14. april 2019

Det rokker - første forsøg


Anne Lise fylder tres i dag, lige nu sidder hun sammen med min mor i et TGV-tog på vej fra Lyon til Taizé. De har planlagt rejsen længe og begge glæder sig til dage hen over påsken i det store kloster.

De har fået gode fra Anders' mor, der har taget turen flere gange og ved en hel del om, hvad der er værd at vide i den forbindelse.

De tog af sted i torsdags og har haft nogle dage i Lyon med sightseeing og ture rundt i byen.







Inden de tog af sted var de forbi med Anne Lises rok, som jeg har fået lov at låne. Min mor mente det var en god ide at have tid til at lege med den hen over påsken. Og tid, det skal der helt sikkert til.

Jeg troede, muligvis nok lidt naivt, at det største problem i forhold til at lære at spinde, ville være hændernes arbejde med ulden. Men jeg blev klogere.

I første omgang var det svært bare at få hjulet til at dreje den samme vej hele tiden. Det stadie er jeg kommet over - næsten. Der skal ikke meget uopmærksomhed til at plejlstangen ikke kommer hele vejen rundt, at pedalen ikke bliver trådt helt i bund og hjulet pludselig drejer modsat.

Men det er til at have med at gøre.







Dernæst kommer hele mekanikken omkring ten-delene. En ting er at forstå mekanikken, en anden at få det til at gøre, som jeg har forstået. Jeg har læst og søgt og prøvet at finde hjælp, men det har ikke været nemt.

Anne Lises rok er en enkeltsnors Ashford Traveller, som den Skytten har til salg. Det er en ældre model, så der er kun en pedal - jeg ved ikke om det er nemmere at dreje hjulet, når der er to. Her går min erfaring nok mest på cykling, og her er det klart lettest at komme rundt, når begge pedaler er i brug...

Jeg tror - uden at vide det - at en dobbeltsnorsrok er lettere at håndtere, fordi forskellen på diameteren af trisserne på spole og vingedelen helt automatisk betyder at de to dele drejer med forskellig hastighed. På en enkeltsnorsrok bliver delene drejet sammen og forskellen i hastighed sættes ved at bremse spolen. I hvert fald på Anne Lises rok, hvor en nylonsnørre føres over trissen på spolen og kan indstilles til at dreje mellem yderpunkterne - samme hastighed som vingerne, eller stå helt stille.







Det med hastigheden tog mig et stykke tid at forstå, men gav rigtig god mening, da jeg så lyset.

Drejer vinger og spole lige hurtigt, bliver ulden spundet og spundet og spundet, men bliver aldrig ført på spolen. Det betyder så at garnet på et tidspunkt bliver så overdrejet at den knækker - ikke ønskværdigt og mine første spæde erfaringer...

Står spolen omvendt helt stille, mens vingerne drejer, bliver ulden ført direkte på spolen uden at blive spundet - det er heller ikke ønskværdigt.

Altså skal man finde balancen midt mellem de to yderpunkter og det er ikke specielt let. Jeg tager gerne imod gode råd og tricks, hvis nogen skulle sidde inde med dem...

Ellers fungerer rokken fint. Jeg har lagt et håndklæde under, for ikke at forstyrre naboer og underboere mere end højst nødvendigt. Jeg synes også den står bedre sådan. Anders har smurt tenen, jeg har ikke den store lyst til at skille hjulet ad og smøre der, men der kører den også fint. Den er lidt støvet, men det er der råd for.





Jeg har to fine bundter af farvet uld, jeg har købt i løbet af det sidste halve år. Det ene pænere end det andet, så jeg tænker at jeg starter med den mindst pæne. Da jeg købte den første portion fulgte der fire gram ekstra uld i en noget grumset farve med. Det startede jeg med at øve mig på.

Jeg kan ikke fremstille så tynd tråd, som jeg kan se på de ekstra spoler at Anne Lise kan, men det handler vist mere om erfaring end noget som helst andet. Så op på hesten, eller noget.

De fire gram har jeg formået at få halvanden meter tvundet garn ud af. Altså meget tykt to-trådsgarn. Når nu jeg var i gang kunne jeg lige så godt også prøve at tvinde det.





Jeg har kun tre gram tilbage af de oprindelige fire. Der var en del spild, fordi min erfaring kan ligge på et meget lille sted.. og noget fantastisk kan det ikke rigtig bruges til... Jeg har set at en ny tråd sættes fast om spolen med en rest gammel tråd - det kan det bruges til. Tænker jeg.


Og så tror jeg nok lige, der blev skrevet et spindekursus på ønskesedlen.




6 kommentarer:

  1. Jeg har en rok der fungerer på samme måde som din, så her er lidt erfaring ... Det er dog ren autodidakt da jeg aldrig har været på spindekursus eller fået hjælp fra nogen der ved hvad de taler om.
    Som du helt rigtigt skriver skal man finde en balance mellem at lade ulden sno, og vinde op. Jeg løsner den læderstrop som holder tenen fast, så meget som muligt. Så vil den sno ulden op meget hurtigt. Det kan jeg så bremse ved at holde igen, når jeg trækker fibrene ud. I starten synes jeg også det var bedre at sno tråden lidt for meget end lidt for lidt ... garnet bliver mere "hårdt" jo hårdere det er snoet, men det løsner sig op når det bliver tvundet. Hvis jeg spinder det for lidt, oplever jeg lidt for ofte at fibrene trækker sig fra hinanden og tråden knækker. Det er så irriterende, så jeg øver og øver for at finde niveauet for hvor lidt jeg kan nøjes med at sno ...
    Vil glæde mig til at følge med i din udvikling inden for denne fantastiske disciplin!
    Hvor er det i øvrigt nogle utroligt smukke fibre på billedet! Kan du mon afsløre hvor de er købt?

    Mvh Matilde

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Matilde
      Du skriver præcis det samme, som jeg er nået frem til. Det er dejligt at høre, at det jeg selv har fundet frem til, er rigtigt. Specielt det med at holde igen.
      Jeg tror jeg brugte en halv time tidligere i dag, og resultatet var meget bedre end det første jeg spandt. Så jeg glæder mig både til at blive bedre og vise frem. Jeg kan også mærke at jeg helst skal have ulden snoet meget, for at den ikke knækker, og har tænkt at det handler om erfaring.

      Jeg har købt ulden hos Felt Studio UK på etsy adressen er: https://www.etsy.com/shop/FeltStudioUK

      Slet
  2. https://joyofhandspinning.com/
    Jeg vil anbefale dig at tjekke dette site ud. Der findes flere gode småfilm om netop spinding, metoder og fibre mv.
    I øvrigt startede jeg også på en enkeltsnorsrok, men har siden hen skiftet til db-snorsrok af forskellige slags. Jeg foretrækker helt klart DB-snorsrokken og helst med en pedal. Man skal have en del øvelse i at bruge en rok med 2 pedaler - den løber temmelig hurtigt.
    Et godt råd er at få fingre i noget langfibret uld såsom Bluefaced Leicester el. lign. Merino er en superglat og kort fiber, som kræver en vis erfaring. Du kan evt. tjekke Uldtrolden/Ægbækgaard ud. Hun har nok Dks største fiberudvalg. Ellers kan du jo tjekke Birthes Garngalleriet ud. Hun har også godt med forskellige fibre og er en virkelig dygtig spinder.
    God fornøjelse.
    Velkommen til i en fan

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Zette. Det er super gode råd.
      Jeg spinder lige nu BLF, jeg har købt fra etsy. Jeg har også en superflot grøn fra Garngalleriet - også BLF. Det gemmer jeg lige lidt.
      Jeg overvejer at melde mig til Birthes fiberklub, for at få muligheden for at udforske forskellige typer uld.
      De små film er lige præcis sådan noget jeg manglede. Jeg fandt også nogle små klip af hændernes arbejde på instagram i aftes. Det var også lige hvad jeg manglede. Uldtrolden skal jeg kigge nærmere på :)

      Slet
  3. Spændende at følge dine første skridt ind i - måske - en ny passion!
    Jeg er helt autodidakt og ikke særligt teknisk begavet, men det kan godt lade sig gøre at blive en stabil spinder alligevel ��
    Noget af det første jeg spandt størreportioner af, var gotlandsk pelsfår, som ligger som karteflor i stedet for tops. Det, syntes jeg, var meget lettere at arbejde med og få et jævnt garn ud af. Fibrene ligger jo på kryds og tværs og man får ikke så let hevet tråden så tynd, at den knækker - var i hvert fald min oplevelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jette, det er skønt med førstegangsoplevelser. De er svære at finde, og gode at blive kloge på :)
      Autodidakt er godt!

      Slet