Lillesøsters Kjole

Jeg tror aldrig jeg har købt så meget lækkert garn, som jeg foreløbig har i år. Uden at skelne til prisen, har jeg stoppet det ene lækre håndfarvede fed strømpegarn efter det andet i indkøbskurven, når jeg rundt om er stødt på det.

Stødt på er måske så meget sagt - når jeg har opsøgt det, er nok mere sigende.





Det ligger alt sammen og venter, ikke meget er brugt, for det tager tid at strikke strømper, og det må gerne tage tid.

I mellemtiden forøger jeg at rydde lidt ud i lageret. Af resterne opstår først og fremmest børnestrik. Der går bare sjældent meget garn til børnestrik, og somme tider er der ikke nok, til et ønsket projekt, og så køber jeg alligevel.

Altså er jeg stadig bagud i den altid bagvedkørende tanke om at bruge mere, end der kommer ind.

Siden nytår har jeg forsøgt at nedbringe lageret af bomuldsgarn og strikker små håndklæder på livet løs. De små håndklæder bliver tit og meget hurtigt afsat til fordel for noget andet, så ønsket om femten håndklæder kan måske nok nåes inden året er omme, men er ikke lige inden for rækkevidde.




For et par uger siden sad jeg og kiggede i kassen med bomuldsgarn, der også indeholder afarter af bomuld. Mit blik faldt på et nøgle skinnende bomuld og viscose, der har ligget i kassen meget længe. Jeg blev nysgerrig på hvor meget jeg havde, og hvad det kunne blive til, og inden jeg så mig om havde jeg slået op til en Lillesøsters Kjole og tilsatte lidt pink og glimmer, for at bryde alt det grå.

At resultatet skulle ende hos Rose, var der ingen tvivl om. Garnet har nemlig en historie, og er resterne af et køb Sille og jeg gjorde for mange, mange år siden. Vi købte begge det skinnende garn, i to forskellige grå, og strikkede hver en trøje efter samme mønster. Min var åben, Silles var lukket.

Garnet kan efter banderolen tåle fyrre graders vask. Erfaringen siger, at det kryber en smule for hver vask, ved så varme grader. Derfor havde jeg ingen skrupler ved at tilføje en rest pink soyagarn, der helst ikke vil udsættes for alt for meget varme.

En tur gennem uldvasken, betød da også at garnet stadig så fint og nyt ud.

Rose fik kjolen i tirsdags, da dagen blev brugt på Frederiksberg. Det med at stå stille, er ikke en disciplin hun gør sig meget i, så billederne er ikke de mest modelagtige...









Design: Lillesøsters Kjole af Tora Frøseth.


Garn: Shine fra Sandnes Garn. Det er udgået fra sortimentet, men har ligget mange år mellem mit garn. Som effekt tilsatte jeg glimmer og soyagarn i pink - også fra lageret.

Den færdige kjole vejer 183 gram.


Pinde: 3½ mm - jeg strikkede på rundpind.


Størrelse: Jeg gik ud fra størrelse 18 måneder og forestillede mig at den ville blive noget større, da både garn og pinde var noget tykkere end opskriften foreskriver.

Jeg tror jeg er endt med en størrelse cirka 2-3 år. Den er i hvert fald rigelig stor.





Bemærkninger: Jeg glemte at notere, men så vidt jeg husker strikkede jeg en omgang rillestrik øverst mindre end opskriften, inden jeg fortsatte til ærmegabet.

Jeg fortsatte udtagninger i sidesømmen, til jeg synes kjolen var lang nok, og strikkede en vrangrille i glimmer og en 3-3 rib af soyagarnet.

Rillerne på bærestykket gav sig i vask, og betyder at bærestykket trækker og ærmegabet bliver meget langt. Det er lidt ærgerligt, men sådan kan det gå.


Har du lyst til at se flere billeder af kjolen, kan den ses lige her på Ravery.