torsdag den 4. april 2019

I det spirende forår


Foråret er der hvor forandringer sker, udviklingen går stærkt og processerne bliver synlige.


For Oscar er synligheden stor. Det er nærmest til at tage at føle på udviklingen. For et par dage siden stod han stille, nu kravler han og det er slet ikke nok. I aftes sendte Amalie en video med et barn, der havde fundet ud af at rejse sig op ved sofabordet.

Og som om det ikke er nok, venter vuggestuen lige om hjørnet.

Han bliver alt for stor, alt for hurtigt.





Hos os andre går udviklingen knap på stærkt. I Klubben planker vi stadig. Målet med de fem minutter er sat på pause, men det betyder ikke at fremskridtet ikke kan mærkes. Efter fjorten dage er der sket meget. Vi startede med tredive sekunder, jeg er nu oppe på to minutter. To minutter var for to dage siden frygteligt, og jeg følte jeg skulle dø. I går havde jeg næsten en følelse af overskud.

Det er ikke sikkert, det er sådan i dag.

De andre er i bedre form end mig, og står lidt længere. Vi nåede til et punkt hvor individuelle mål blev vigtigere end fælles. Vi er gode til at bakke hinanden op, og det er næsten det vigtigste.

Der mangler stadig syv dage, og jeg kan mærke jeg tæller ned.

Mine mavemuskler, musklerne i baller og lår kan mærke den daglige udfordring. Det er helt sikkert godt for noget, men jeg tager mig også i at glæde mig til det er slut.





Andre steder kræver udviklingen også kræfter. Jeg har købt orange billetter til Næstved på lørdag, normalt bruger jeg rejsekortet, men overvej lige at tjekke op på DSB, hvis turen går lidt længere end nærmeste station.

Lørdag bliver motionscenteret afløst af flyttekasser og brug af kræfter, når min søster skal flytte. Hun har ikke fundet drømmeboligen, men noget der hænger bedre sammen, både økonomisk, beliggenheds- og størrelsesmæssigt. Det er gode ting at kunne krydse af på listen.

Hun skal ikke meget mere end en kilometer væk, men om hun så bare skulle over på den anden side af gaden, er der stadig meget at bære. Jeg glæder mig til at se de nye omgivelser og synes i øvrigt også det er alt for lang tid siden jeg har set hende.





På arbejdsfronten bliver vi heller ikke snydt. Der er store omvæltninger på vej. Mest i skoleregi. I første omgang bliver vi ikke nødvendigvis voldsomt berørt. Og så alligevel. I aften er der møde mellem skolebestyrelserne, og det bliver spændende at høre udlægningen i den kontekst.

Skolelederen er begejstret, jeg kan godt se de gode ideer, men er også i tvivl om lokalpolitiske beslutninger betyder at gode kræfter bliver spildt og nyt skal bygges op fra grunden, i stedet for at bruge alt det gode, der er brugt år på at gennemarbejde.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar