Klokken var omkring tre, tirsdag eftermiddag. Berit og jeg stod begge i baren, forklarede og servicerede de et-par-og-fyrre nye børn, der netop var startet.
Der er meget at lære når man er nyt barn i Klubben. Også selvom man har været på besøg to dage hver uge de sidste mange uger. Mange nye systemer, som i besøgsperioden ikke har været vores ansvar eller opgave og derfor ikke noget børnene har haft brug for at vide, skal indkøres.
Frugt for eksempel. Vi gør det helt anderledes end i SFOI. Tidligere har de spist frugt hos sig selv, nu skal de have det hos os, og jeg fortalte igen og igen og igen hele tirsdagen for to-tre-fire børn ad gangen. De fanger det heldigvis hurtigt, og allerede onsdag, var det kun et par stykker, der skulle have opfrisket.
Louise var et andet sted i huset, og kom gennem barområdet efter noget - hvad ved jeg ikke -i skyndingen fik hun udtalt de vise ord: Nu kan jeg huske hvad der er der sker, når vi får nye børn. Jeg glemmer at spise frokost!
Det er ikke kun Louise, der har det sådan. Det er et vilkår. Vi skal nok få frokost igen, men i ugen der gik, var det ikke mange af os, der i løbet af dagene fandt tid til frokost.
Sådan er det bare.
Da vi nåede fredag, havde vi allerede gjort os en del erfaringer med den nye børnegruppe. Vi har sat os nogle nye mål og retninger og har indført nye arbejdsmetoder, der betyder at vi kan navigere i den nye dagsorden.
Sådan er det også bare.
Jeg tror vi er mindre trætte, når det bliver fredag igen - det hjælper selvfølgelig at vi har lukket onsdag. Og jeg tror også at næste uge, bliver det med frokost en tilbagegang til normalen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar