Blindhækling

For nogle uger siden slog Astrid en omgang blindhækling op.





Hvad er blindhækling? Tænker du måske - det gjorde jeg. Blindhækling er en videreudvikling af mysteriestrikken, hvor man i mysterierne ved nogenlunde hvor man er på vej hen, det kan for eksempel være et sjal, eller et par strømper, ved man ingenting andet end man skal hækle noget, når der står blind foran.

I løbet af sidste år voksede min beholdning af bomuldsgarn i en grad, så jeg ikke længere kunne lukke låget på kassen, jeg har det i, og siden januar har jeg arbejdet på at nedbringe mængden.

Til trods for, at jeg har slået op til det niende lille træningshåndklæde, kan jeg ikke se den store forskel, så en mulighed for endnu et indhug i beholdningen fik mig til at springe på. Jeg er faktisk ikke sikker på, at der stod noget om at projektet skulle laves i bomuldsgarn, det gik jeg bare ud fra. Muligvis fordi Astrid gør sig rigtig meget i bomuldsgarn.







Det var bomuldsgarn, og jeg fik gjort et indhug i beholdningen (selvom jeg stadig ikke kan se det...). Muligvis fordi garnet ikke længere ligger pænt stablet, men i en stor bunke, jeg har rodet igennem flere gange.

Jeg tænker at der skal strikkes et par håndklæder mere, inden jeg synes jeg har nok, og til den tid, kan jeg forhåbentlig lukke låget på kassen - hvis jeg inden lægger nøglerne pænt mellem hinanden.











Design: Blindhækling af Astrid.


Garn: Olines Cotton i to forskellige farver fra kassen med bomuldsgarn.

Jeg brugte 77 gram.


Hæklenål: 2½ mm.


Størrelse: 29 x 43 centimeter.





Bemærkninger: Resultatet blev et lille håndklæde med hjerter i forskellige formater. Jeg kunne ikke blive i formen og endte med at lægge lidt til selv. Da det fjerde sæt hjerter dukkede op, valgte jeg at fyldte det ud med huller i stedet at følge anvisningerne og lade det være en kontur. Det betød at for at få en pæn hjertefacon, lagde jeg en ekstra række til.

Blindhæklingen stoppede efter det fjerde sæt små hjerter med et lille hul til ophæng. Jeg synes hverken det var fugl eller fisk. For kort til at være et håndklæde, og for bredt til at være en klud. Altså fortsatte jeg, tegnede et større hjerte og flyttede hullet længere op.





Min opslagning flanede lidt, så jeg endte med at tilføje en række fastmasker i bunden af håndklædet - som umiddelbart har fået plads mellem de andre små træningshåndklæder, men som også ville gøre sig fint i et køkken.

Det var en sjov opgave. Lidt lille, den kunne sagtens have været større. Slår Astrid til igen, og må man være med mere end en gang, forsøger jeg gerne igen.


Har du lyst til at se flere billeder af håndklædet, kan det ses lige her på Ravery.