Roskilde Ring

Jeg var i Roskilde i dag. Til Fiberfolk på Musicon.









Vejret var skønt, jeg stoppede i Føtex ved stationen inden jeg gik videre, og konstaterede at det var lettere at gå bagom via Køgevej mod stien til Musicon.

Jeg havde fået forståelsen af, at Musiconstien fra stationen mod kulturbydelen gik gennem en park, så da jeg havde krydset Køgevej via en gangbro og kunne se parken, drejede jeg mod højre og troede faktisk hele vejen gennem parken at jeg gik på Musiconstien.

Jeg tog fejl. Sjældent har jeg været så glad for at tage fejl. Jeg vidste nemlig ikke at der for år tilbage lå en motorsportsbane i Roskilde. Roskilde Ring.

Det ved jeg nu.









Banen åbnede grundlovsdag 1955 og blev noget af et tilløbsstykke. Banen startede som en grusbane, bygget i en gammel grusgrav, men ret hurtigt blev den asfalteret og i starten af tredserne blev der kørt formel 1 to gange. Den første gang var et hit med Stirling Moss på vinderpodiet.

Nok ved jeg mere om motorsport end inden jeg mødte Anders, og formel 1 i særdeleshed - sådan noget smitter vist altid af - men jeg har aldrig hørt om Stirling Moss - i dag Sir Stirling Moss. Og det er vist en fejl, for han var toppen af poppen inden for motorsport mellem 1955 til 1961. På den anden side er både 1955 og 1961 længe siden...

Han kørte galt og kunne ikke deltage i banens andet formel 1 løb, der rent økonomisk blev en katastrofe. Bestyrelsen gik af, en ny kom til og fokus blev flyttet fra det internationale med store stjerner, til selve sporten og det nære.









Gennem tiden blev der kørt på både to og fire hjul, med rugbrød og benzin som brændstof. Undervejs blev banen udviddet så den nærmest blev dobbelt så lang, og en racerskolen så også dagens lys. Thorkild Thyrring var en af eleverne og lærte alt om at kørsel, taktik og alt muligt andet. I 1968 blev banen lukket.

På det tidspunkt var byen vokset til en størrelse, der omgav banen til alle sider, og naboerne brød sig ikke om støjen. Det kunne måske have gået med tre-fire løb om året, men med skolens træning ved siden af, blev det meget larmende.

Da banen lukkede blev området omdannet til en park, der stadig giver mindelser om dengang, der blev kørt stærkt. Stisystemet gennem parken og rundt om søen, følger stort set den gamle bane. Parken har selvfølgelig fået samme navn som banen og fylder næsten hele området. Det er vist nærmest kun et hjørne, der nu bliver brugt af DSB.









Jeg havde aldrig opdaget, at der i tidernes morgen havde været racerløb midt i Roskilde, hvis det ikke have været for de ti sten - jeg fandt ikke dem alle sammen - som står rundt i parken og fortæller små bider af banens historie.

hver sten er tilføjet en QR-kode, der hver fører til en lille film om banen og historien, som kunne have være ret spændende at følge rundt. Det overvejede jeg ikke engang, og havde mere travlt med at fotografere i sollyset, der ikke gjorde det lettere at se hvad jeg lavede.

Jeg gik den ene vej rundt på vej ud, og opgav på forhånd Musiconstien - som sikkert havde været hurtigere - på vej tilbage. Jeg skulle jo den anden vej rundt og finde flere sten.

Parken ligger i et kuperet terræn, der formentlig fører tilbage til opbygningen af motorbanen, i den lave del ligger legeplads og grillareal og en del kunstneriske installationer.







Jeg mødte også en del sjove kurve af kæde, som jeg i første omgang tænkte havde noget med områdets tidligere historie at gøre - måske det var et levn fra racerløbets tid. Jeg kunne bare ikke lige gennemskue hvad de skulle have været brugt til.

Tættere på kunne jeg læse noget om golf på dem, men det gjorde mig ikke meget klogere - skulle de fange løsslupne golfbolde? Samtidig havde jeg svært ved at se den forholdsvis lille park som en golfbane.

Hjemme blev jeg klogere. Der kan nemlig spilles disc-golf i parken. Og nej, jeg vidste heller ikke hvad disc-golf er. Igen er jeg blevet klogere. Disc-golf spilles ved at kaste med en plastikdisk - cirka på størrelse med en diskos. Discen kastes som en freesbee og målet er at ramme kurven med kæderne. Rammer man ikke, kaster man videre derfra hvor discen havner - ligesom golf, og står man inde i en busk er det vist sådan det er.

Jeg er ikke sikker på jeg har det store behov, for at lære at kaste med en golf-disc, men jeg kan godt forestille mig nogen vil synes det er sjovt.