Joining Ginny for may yarn along.
Time is of the essence.. or something. Time is running quick theese days. Work is full and I am tired when I get home. It is as it should be - this time of year.
At the same time summer is comming, the wether is great (we dont speak about the comming days) and I am spending time with my grandson, Rose and my family.
Since last month I haven't made a lot on the knitting section, but I have enjoyed life, celebrated my cousin who turned fourty and had a blast of a party in the old closed local prison, which has been turned into a somehow primitive hotel for rent. We had it all and slept in the old cells. That was fun.
The flowers are from my daughter. She is a darling.
*******************
Jeg opgav ganske simpelt maskerne og bogstaverne sidste uge.
I går kom jeg hjem til blomster fra Emilie. Fine pasteller i en buket hun bad om skulle være luftigt og løst bundet. Den er så fin.
I dag har jeg fri. Jeg arbejder i en af de kommuner, der holder lukket første maj. I år har jeg ikke været i Fælledparken, i stedet har jeg arbejdet hjemme, haft god tid og fået styr på nyhedsbrevet, der var håbløst bagud. Nu er det sendt ud.
Sille hører til det arbejdende folk, og har tilbragt dagen på kursus i Odense. Jeg havde tilbudt at hente Rose, men der stod flere klar. I stedet hentede mormoren og jeg dukkede op, da hun tog hjem. Da var Sille nået hjem og vi havde tre-fire timer til snak, leg og aftensmad, inden Rose og jeg hyggede, Sille gik i bad, de begge blev gjort klar til natten og jeg gik hjem.
Jeg skal heller ikke for sent i seng, i morgen venter en lang dag.
Jeg skal i skolehaven hele dagen. Vi skal efterså, sanke vilde urter på skolens grund og bage brød over åben ild. Det bliver super hyggeligt og jeg er sikker på, at jeg er træt, når skoledagen er slut og Klubben åbner.
Jeg ved også at jeg kommer til at glædes over, at Berit i mandags spurgte om ikke vi kunne bytte, så hun fik en tidlige dag tirsdag, og jeg torsdag. En time fra eller til er nogen gange ikke så vigtigt. Jeg ved at i morgen bliver det skønt at kunne gå hjem en time tidligere end planlagt.
Reading:
I am reading The surgeon by Tess Gerritsen.
It is a vicious and violent book. It is a pageturner, and though I do not like killers cutting people up, while they are awake, it is hard to let it down.
At the same time the two detectives Rizzoli and More are working together, trying to like each other and learning stuff about the other one, that they never seen. They might even learn about themselves, and that undergrowing story is almost as exciting as the unpleasentstory about a killer feasting on fear.
Croching:
Long ago I decided to crochet three african flower sheeps. I did the first two, laid down the hook and made other stuff. My wrist dont like too much crocheing, and I kind of forgot all about the third sheep.
Until now.
Now the intended receiver has arrived. A little girl by the name of Nora.. and I found the hook again.
I suppose the father - a colleague of mine - will be home for maternity leave for at least two weeks. Wich means - I still got time.
*********************
Læse:
Kirurgen er en ubehagelig, ondskabsfuld og temmelig spændende bog fyldt med personer der enten irrirterer mig, gør mig nysgerrig eller kan relateres til.
Jeg er ikke fan af mordere, der skærer i deres ofre, mens offeret er vågen og ved bevidsthed, men heldigvis følger vi i højere grad opklaringen og ikke mordet. Med mellemrum møder vi morderen, er inde i hans hoved, uden at vide hvem han er, man måske hvad han laver og med mulighed for at gætet løs og løse gåden inden politifolkene.
I baggrunden ligger historien om detektiverne Rizzoli og More, der begge balancerer på hver deres kanter, begge higer efter noget, de ikke selv har sat ord på og som pludselig ser sig selv som et makkerpar. Et makkerskab ingen af dem er interesserede i, men som skubber dem i retninger, de ikke havde st komme.
Der er ikke mange sider tilbage, og et passer mig fint, at jeg allerede har næste bog i serien af Tess Gerritsen stående klar.
Hækle:
Jeg planlage tre får, og lavede to. Mens nogen får ondt, når de strikker, kan jeg mærke for meget hækling i håndledet.
Nu er babyen, som det tredie får var tiltænkt, ankommet, og jeg kan ikke trække den længere. De første to, tog ikke lang tid at lave - mon ikke det lilla får er færdig inden barnefaderen kommer tilbage fra barsel...
Se eventuelt hvad andre strikker, hækler og læser her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar