Jeg har tidligere strikket strømper til Amalie, men ikke noget større. Dengang forholdet var nyt, og senere da Oscar kom til, blev der tydeliggjort fra den mødrende side, at strik var noget de selv kunne. Altså holdt jeg mig tilbage.
Min oplevelse er bare at strik endte med at begrænse sig til huer. Og et babytæppe.
Altså endte jeg med at spørge Amalie om hun ville være interesseret i en sweater, for så ville jeg gerne strikke den. Jeg ville give hende garnet i julegave, slå op i løbet af januar (planlægning af 12 projekter), og forhåbentlig strikke den i løbet af 2026.
Det ville hun rigtig gerne. Hun havde en ide om hvad hun ville have og jagten gik ind på en lang cardigan med lommer. Hun endte med at sætte kryds ved Luminen, efter at have været omkring en hel del forskellige opskrifter, og vi fandt en garnkombination, der ikke kradser.
Jeg var fuld af gå-på-mod da jeg tilbage i januar startede projektet. Siden blev jeg uvenner med lommerne og den har ligget stille ret længe.
Heldigvis viste det sig, at jeg har strikket ærmerne. Det havde jeg glemt, og lommerne fik Bettina en ide til at blive lidt bedre venner med. Jeg er bare ikke kommet i gang igen.
Altså ligger den stadig stille.
På den anden side har meget ligget stille, mens det brækkede håndled tog over.
Jeg strikker i en kombination af Drops Nord (alpakka, polyamid og uld) og Drops Alpaca (alpaca). det bliver blødt og lækkert, to tråde betyder en fornuftig pind, der giver fremgang og den eneste grund til at jeg ikke har fundet det frem igen, er nok de der lommer, som jeg stadig - trods gode ideer, har en følelse af at være uvenner med.
Og så måske at det er sommer, og garnet er varmt at strikke med.
Måske er det sidste bare en dårlig undskyldning.
Jeg tror den bliver fin, når den bliver færdig. Og jeg gad godt være der, hvor jeg kan vise den frem og vi kan prøve.
Den kommer altså ikke med på ferie, så det med at finde den frem igen, har stadig lidt lange udsigter...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar