onsdag den 28. februar 2018
Onsdagsmasker
Mens store dele af landet er præget af sne, er det ikke meget der er faldet i Hovedstadsområdet. I morges fandt en lille smule, der nu ligger og pynter rundt om. Men her er ligesom andre steder koldt, det gælder om at pakke sig godt ind, og de par minutter jeg brugte på fotografering gav stivfrosne fingre.
Jeg var tidligt ude til morgenmøde, og overvejede længe om det ville være forsvarligt at køre på cykel. Bagdækket er efterhånden totalt uden slidbane, men ikke om jeg vil bruge penge på en cykel, der alligevel er på vej ud. Emilie har regnet sig frem til, at der gået syv uger siden bestillingen af de nye cykler, når vi runder i morgen. Hun tror bestemt vi kan hente dem i weekenden. Jeg håber med, men er ikke overbevist.
Og mens vi venter kører jeg rundt i adstadigt tempo, på en cykel der har set mere end bedre dage. Det føles som er der grus i kranken, kæden er løs og som det sidste er gearet ved at sætte ud. I kulden kan jeg kun skifte mellem de laveste gear. Foreløbig hjælper en nat i kælderen, så der kan skiftes hele vejen, når jeg trækker dyret af stalden. Det gælder desværre bare ikke længe
Læse:
Der begynder at tegne sig en historie i historien. Jeg er stadig i tvivl om hvor jeg er på vej hen, mange tråde løber i hver sin retning og der er flere spændingselementer, der kunne blive mere spændende.
Jeg er endnu ikke fanget, og læser ikke meget hver aften.
Strikke:
Med i tasken har jeg stadig den lille bodykjole til Rose. Gårsdagens personalemøde betød at jeg er nået til indtagningerne, der løber over flere omgange, inden sammenstrikken med bodyen.
Pludselig er der ikke langt igen, trods et par fejl og tilbagestrik, har jeg nydt mønstret, som sidder i fingrene og arbejder sig stille og roligt fremad omgang efter omgang.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar