torsdag den 22. februar 2018

Omaggio


Med hjem fra min mor i går, havde jeg vasen jeg malede, da Ann-Dorthe og jeg i december var på rundvisning hos Kähler i Næstved.





Fuldstændig som med alt andet der glaseres, sker der noget magisk i brændingsprocessen. At vasen så også kommer i den rigtige indpakning, med navn og logo, gør det på ingen måde ringere.

At mine striber hverken er helt lige eller lige farvefyldte, synes jeg egentlig gør den mere unik. Det var svært - sværere end jeg havde regnet med, og det er også tydeligt på det færdige resultat at de store pensler, var bedre til at holde på malingen og efterfølgende afgive, så striberne blev jævne.

Det er vel helt unaturligt, at der kan være mere farve i en større pensel end i en mindre...





Jeg stoppede ved Damhussøen og tog billeder med svaner som baggrund. En plan om blomster i vasen i dag, er umiddelbart nedstemt. Jeg kan godt mærke, jeg ikke er helt rask, så da jeg alligevel skulle ned og sætte vasketøj over, og hente en pakke lige rundt om hjørnet, besluttede jeg at turen ikke behøvede at blive længere end til Fakta.

Fakta plejer altid at lægge inde med afskårne blomster - men selvfølgelig ikke i dag. Altså står vasen bare og pynter uden blomster. Det er heller ikke dårligt.





Jeg synes stadig det er skønt at vi fik lov at male på så stor en vase. Men den er også meget stor og Anders' spørgsmål om, hvor vi skal opbevare den, ikke helt i hegnet.

Jeg finder vel en plads.





2 kommentarer: