mandag den 12. februar 2018
Søndagsmiddag
Jeg har en følelse af at have negligeret min blog på det groveste over de sidste uger. Jeg kan ikke engang dække mig ind bag travlhed, for som altid er der ikke helt så travlt i årets første måneder, som der bliver senere.
Måske er det det. Afmatning, at jeg har brug for at træde lidt bagud og kravle sammen, når jeg kommer hjem. Som med syning, skal der også indarbejdes nye vaner i forhold til blogskrivning, for oftest har jeg mest energi til blogskrivning lige omkring den tid, hvor Anders går i seng. Her skal det indskydes at computeren står i soveværelset, og ikke er kompatibel med sovende kærester.
Med nyt arbejde og tidlige morgentimer, er hans døgnrytme drejet, han står tidligere op og går derfor også tidligere i seng. Det kræver også nye vaner for mig. Og selvom jeg gerne skyder skylden for min manglende blogskrivning på Anders, er den første antagelse om egen afmatning nok i virkeligheden mere rigtig.
Men altså. Bare fordi jeg ikke skriver, betyder det ikke at der ikke sker noget. Daniel havde for eksempel fødselsdag i går. Som vanligt lavede vi mad, som han kom og spiste. Han kom alene, for Amalie var halvsløj og ville hellere blive hjemme. Det afholdt ikke Daniel fra at blive til det blev sent - og Anders var gået i seng.
Det blev en hyggelig aften, som det oftest er i Daniels selskab, og han gik hjem belæsset med vin til de glas Emilie gav ham i julegave og en ny gryde, han glædede sig til at tage i brug. Med var også spændingen efter den bog, jeg har forsøgt at bestille mange, mange gange, men hver gang ikke fik lov til, ikke ville sendes til eller bare fik pengene tilbage. Nu forlyder det, at den er på vej, men den nåede desværre ikke frem til dagen.
Daniel kan heldigvis godt vente.
Den lille fyr på billedet mødte Anders og jeg i går, da vi gik mod centret efter godt kød og tilbehør til en fødselsdagsmiddag.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Måske skal du bare indse, at i perioder blogger du meget og i andre er der ikke overskud samt tid til at blogge, måske fordi du prioritere livet samt dets indhold højere ?
SvarSletJeg har masser af lyst samt masse at skrive om, men den der tid og især overskuet mangler, og så har jeg sat mig for, at min blog skal være mit frirum og derfor vil jeg ikke blive stresset over, at jeg ikke altid for blogget i den mængde, jeg har lyst til.
Tine, det har jeg for længst indset. Men det betyder ikke, at jeg ikke kan blive ærgerlig over det :)
Slet