tirsdag den 13. februar 2018
Perlepung
For at blive i plastikverdenen tager jeg et smut om Hamaperleriget.
Det er ikke mere end et par uger siden vi havde brug for et overskueligt projekt til Hobbybørnene, som vi kunne sidde med i barområdet af Klubben. Køkkenrenovationen var nået så langt, at en elektriker havde slået lejr i Hobby, som ligger klods op ad køkkenet - faktisk også i en del af det gamle køkken.
Han skulle ikke kun lave elektricitet i køkkenet, han skulle også sørge for mere lys på Hobby, som lysmæssigt var i en sørgelig forfatning, så snart mørket satte ind. Dengang var det nærmest stadig mørkt når klokken blev fire. Samtidig formidlede han ekstra stikkontakter, som vi heller ikke følte os rige på.
Altså var han mere end velkommen, og vi besluttede at han skulle have arbejdsro, vi flyttede til barområdet med noget overskueligt, og valget faldt på Hamaperler. Vi ville lave nøglesnore. Tidligere har vi syet i bredder med to perler, men nu besluttede vi også at afprøve en bredde på fire perler.
Jeg lavede forholdsvis hurtigt en prøve - så er det lettere at se hvad vi har gang i - og fik blod på tanden. Lidt cirkuleren på Pinterest førte frem til en lille pung, og da jeg alligevel altid skal overdrive, kastede jeg mig over processen.
Jeg fandt en meget velskrevet, for ikke at tale om billederig anvisning hos StyleDesignCreate. Det var både let og hurtigt, og havde jeg ikke lagt arbejdet fra mig hele tiden, for at hjælpe børnene omkring mig, var den blevet langt hurtigere færdig.
Den blev færdig i går. Den er ikke særlig stor, og der er ikke plads til meget i den. Der kan godt være en mobiltelefon af en mindre slags i (vi har afprøvet), eller plastikkort, sedler og mønter, men ikke meget mere.
Skulle jeg lave en, en anden gang, ville jeg lave bunden bredere, så der rent faktisk bliver noget plads. Men jeg er ikke sikker på, jeg skal lave en, en anden gang. Nu er det ligesom prøvet, og jeg kunne godt finde ud af det.
I dag stod en af pigerne og beundrede, mens hun spurgte om børnene også kunne lave sådan en. Det kan du godt, svarede jeg. Og tilføjede: Hvis du mener, du har tålmodighed nok.
Det mente hun ikke, hun havde. Det er ikke alle børn, der har lige meget selvindsigt. Men lige præcis hende her, har muligvis ikke tålmodig lige nu, men om et par år kunne jeg godt se hende bøjet over processer, der tager lang tid.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar