Onsdagsmasker

Jeg blev færdig med New York i mandags. Jeg synes de sidste sider var lange, og en smule kedelige. Jeg skyder skylden på to ting.

For det første er jeg glad for det historiske perspektiv, men historien forsvinder, når tiden bliver for nutidig. Og jo, jeg ved godt bogen ender for ni år siden. Og det er præcis det - ni år var i forgårs, tyve år var i sidste uge. Det er ikke længere historisk for mig, og dermed forsvinder en smule af det magiske.

Hvis jeg så bare var fanget af historien, for, for det andet blev jeg skuffet over at miste kontakten til figurgalleriet. Det er klart at en historie om New York ikke strækker sig over lige så mange år, som en historie om London eller Paris - byen er ganske simpelt ikke gammel nok - og dermed er det også klart at jeg ikke vil møde helt så mange personligheder eller dele af stamtræer.

Men mens både bøgerne om London og Paris fulgte flere familier i generationer, bød New York mest af alt på en familie, og en flok statister, der dukkede op i ny og næ. Til tide blev de nærværende og en del af historien, men forsvandt igen, kun for at dukke op som bipersoner uden egne fortællinger.

Det blev kedeligt at læse om den samme person hele tiden. Muligvis fordi jeg havde forventet noget andet.

Bortset fra det, synes jeg det var en god bog. Og jeg får lyst til at tage til New York og se de steder, der bliver beskrevet gennem flere århundreder.















Læse:

Jeg lukkede op for Liza Marklunds sidste bog om Annika Bengtzon i aftes. Jernblod. Den har stået på min mentale liste over bøger, jeg vil læse siden den udkom. Jeg har glemt den, men huskede den, da jeg for et par dage siden søgte efter nyt læsestof på bibliotekets hjemmeside.

Nu er den her, jeg har læst noget nær de første tre sider, og glæder mig til at læse mere.



Strikke:

Bodykjolen er nået til det hulmønstrede skørt. Da jeg strikkede mønstret første gang, synes jeg i den grad, jeg skulle holde tungen lige i munden, og de første omgange var det svært at overskue, hvor i mønstret jeg var.

Til trods for at det er et halvt år siden jeg strikkede første version, sidder mønstret i hænderne, og maskerne glider fra den ene pind til den anden, uden de store tanker om hvad der nu skal ske.

De tohundrede og firs masker går langt hurtigere at nå omkring, end jeg havde troet. Skørtet vokser med en større hastighed end beregnet, og har vist sig særdeles velegnet som mødestrik.

Se det havde jeg ikke forventet.

Det betyder ikke den bliver færdig inden næste uge. Bare at jeg er lidt overrasket - positivt overrasket.

Og tohundrede og firs masker er stadig mange.