tirsdag den 13. februar 2018

Sting på sting på sting


De sidste uger med kravlen ind i mig selv, har også være fyldt med nål og tråd. De to broderikits jeg købte på AoHmessen er færdige.





Det har været superhyggeligt at føje sting efter sting til et færdigt hele, og at repetition har været i højsædet, har været lige hvad jeg havde brug for.

Korsstingshjerterne tog jeg hul på først. De er fra By Braun, hedder Hjertelængsel og er lette at gå til. Gitteret med lange sting fra Platwerk var endnu bedre. Jeg vidste slet ikke, at de lange sting, som ligner bargello, kan være så meditative, og jeg har lyst til at dykke endnu længere ned i sting af den type.







Lige nu har jeg fået nok. Måske husker jeg det meditative en dag og hopper ud i det igen. For jeg glemmer hurtigt, hvor hyggeligt det egentligt er at brodere. At sidde med nål og tråd og føje farve efter farve til et færdigt hele.

Den lilla plet midt i alt det blågrønne tilføjede jeg. Den stod ikke på menuen, men jeg synes det passede med et afbræk.

Nu ligger de begge og venter, til jeg finde stof og tegner et mønster. Jeg vil havde dem indfældet i hver sin projektpose. Jeg har købt lynlåse og jeg har stof. Der er bare den der frakke, som bør blive færdig først.





I øvrigt er jeg nået lidt længere på den. Ikke meget, men lidt har også ret.

Og i virkeligheden er det helt okey at vente lidt med mere syning. Om ikke andet sørgede  Anders for god tid, da en øl fik overbalance og endte delvist ud over de to broderier...





Ingen kommentarer:

Send en kommentar