torsdag den 15. februar 2018

Kulde


Det er bidende koldt udenfor i Rødovre for tiden. Det er også temmelig koldt indenfor i Rødovre for tiden.





I hvert fald når indenfor er Klubben. Vi pakker os ind og husker en ekstra trøje inden vi tager hjemmefra, og prøver forgæves at finde årsagen til den indendørs kulde.

Jeg mistænker loftet, som jeg er i tvivl om isoleringen af. Jeg mistænker også den temmelig nye facade, der burde være varm - og helt klart er varmere end den gamle, som var så frønnet at vi kunne se igennem - men som nærmest er iskold, når vi lægger en hånd på indefra. Jeg mistænker de gamle bygninger og forstår alligevel ingenting, når jeg træder ind på kontoret, hvor radiatoren holder en god varme.

Vi holder døren lukket mod kontoret for tiden, og går en tur derind, når vi trænger til varme. Vi brygger kaffe og skoldhed the, eller tager en snak med sneglene under varmelampen.







Der er bidende koldt sine steder indenfor i Rødovre for tiden. Men sjovt nok virker det som om det kun er de voksne fryser. Børnene løber rask væk rundt i korte ærmer og ser varme ud. Også selvom de ikke må løbe indenfor.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar