mandag den 5. februar 2018

Alt for mange projekter


Jeg købte to broderikits på håndarbejdsmessen.





Det ene hedder Hjertelængsel, fra by Braun. Det er oplagt at bruge som nåle- eller sofapude. Jeg forestiller mig det ender i en projektpose, når jeg næste gang får syet sådan nogle.

Jeg har taget hul på det, broderer det ene hjerte efter det andet, mens jeg vælger og vrager mellem de syv projekter jeg pludselig fik slået op til. Syv projekter er for meget - selv for mig. Jeg har altid mere en et stykke strik i gang, men sjældent så mange.

Jeg ved faktisk ikke lige hvad der gik af mig, men jeg har lyst til at strikke på alle syv, og strikker lidt hist og lidt her. Samtidig kan jeg mærke at jeg har brug for at kategorisere dem, at lade dem høre til, og være en del af noget.





Der er den lille bodykjole til Rose, som er oplagt at være det jeg har med i tasken, når turen går mod Sille. Der er den lidt større kjole (også til Rose) som vil være god mødestrik det næste stykke tid, og der er mere til Rose - der anes muligvis et mønster - der er godt til sofahjørnet, til strikkecaféen eller at have med når jeg ikke er hjemme.

Hvis jeg skal nå omkring alle syv projekter, er sådan nogle opdelinger en god ting. Kan jeg mærke. Andre kommer sikkert omkring alt for mange projekter på helt andre måder.

Og når jeg samtidig lige synes jeg også skal brodere, kan der gå lang tid, inden de alle er færdige. Samtidig er en ting sikker. Jeg slår ikke nyt op for hvert af de syv, når de når enden. Det skal blive helt rart at kunne overskue lidt bedre.





Men - og det må siges - det er hyggeligt at strikke med den nye dims jeg købte i en bod med alskens dims, som ikke har noget navn, men ifølge Anders er lavet af egetræ, og som holder garnnøglet så fint, mens jeg strikker.

Jeg ved ikke hvad sådan en dims hedder. Men den virker.





2 kommentarer:

  1. Det skal mit broderi også blive til...... men måske det strander ved broderiet, min symaskine og jeg er jo ikke såååå gode venner.

    SvarSlet
    Svar
    1. Violykke, start med broderiet, så kommer det andet nok :)

      Slet