fredag den 2. marts 2018
På en trivselsdag
I Hovedstadsområdet har vi ikke været udsat for sne i store mængder. Det er lidt vildt at tænke på, at bare tres kilometer syd herfor er der sne, der blænder, lammer trafikken og betyder kø i længere tid end normalt.
Jeg har kolleger, der bor i snerige områder - omend Bornholm slet ikke tælles med her - tænk at det ikke er længere væk.
Her til morgen sner det. Ikke meget og sikkert ikke noget, som ligger længe. Men sne. Det var overraskende nok ikke koldt at gå ud og tage billeder, men kulden er ikke langt væk.
I klubben pakker vi os ind. I løbet af de sidste dage er det gået op for os, hvorfor der altid er så koldt og vi mærker træk og nærmest blæst trods lukkede døre. Jeg mener stadig at ydervæggene ikke er helt tætte, men loftet er langt mere utæt.
Det nærmest stormer ind, og står vi med lukkede døre i den lille mellemgang mod kontoret - midt i bygningen - kan vi mærke blæsten. I går målte i temperature helt ned til femten grader. Ikke underligt vi synes der er koldt.
Bygningsafdelingen er adviseret, og vi håber på snarlig bedring. Jeg tænker vi skal have fat på de effektive strømslugende mobile radiatorer, vi før har lånt fra Teknisk Service.
Men det er fredag og fredag kan klare næsten alt. Det er snart weekend.
Ugen har gået stærkt, selvom den har været lang. Samtlige dage har været forlænget i enten den ene eller den anden ende. De fleste dage med tidlige mødetider, i går med aftenmøde. Fredag er lidt kortere end normalt. Det falder på et tørt sted.
De lange dage har været spændende, lærerige og fyldt med viden. Det er vigtige elementer, men når det hele falder på samme uge, kan det godt blive lidt uoverskueligt.
Fredag er national trivselsdag. Skolen blev meldt til i sidste øjeblik og eleverne er i gang med trivsel sammen med en trediedel af alle landets skoler. Jeg har set materialet, det ser spændende ud. Og trods den lidt hurtige tilgang, håber jeg de får en dejlig dag.
Jeg vil lade trivslen blive sneglene til gode. De skal have ny jord i dag, akvariet skal vaskes og nyt skal fyldes i. De skal også måles og vejes. De er blevet store - så store at selv Amalie, var ved at gå bagover ved synet.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar