søndag den 4. maj 2014

På fjortenårsdagen



Huen blev godt modtaget og sat på hovedet som det første. Faktisk er den først for nylig røget af igen.










Mens Nicklas hjalp til i køkkenet, piskede flødeskum til lagkagen og lagde den ene bund efter den anden på plads, spillede Zacharias - iført kjole og langt hår - sammen med Victoria og mormor.

Siden bænkede vi os alle om bordet. Boller blev spist, kager fortæret og snakken gik mellem meget andet om de sure fugle og grønne grise. Ikke alle var helt sikre på hvad de egentlig er for nogen.

Mellem lagkage, snak og sjov skulle Zacharias på toilettet. Ikke som sådan noget stort eller noget problem. Og så alligevel - for som han sagde; Jeg ved ikke hvordan man trækker en kjole op! Og ret skal være ret - store skørter er noget ganske andet at balancere med på toilettet end bukser.








Siden tog gæsterne hjem, min mor og Annelise blev kørt til toget og jeg er her endnu - som en af de gæster, der aldrig tager hjem, men venter pænt på at blive kørt, når Claus senere pakker sig sammen og kører mod København og arbejde.

Solen skinner stadig, dagen har været skøn og  Nicklas fik i hvert fald et ønske opfyldt.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar