onsdag den 7. maj 2014

Med tunge øjenlåg


Dagen har været lang. Jeg kan føle det i det øjeblik jeg sætter foden over den hjemlige dørtærskel og kan ramme sofaen. Længere end jeg troede.


Altanen - maj 2014


Dagen har også været alsidig. Dagen har indeholdt det hele. Jeg har været til personalemøde, jeg har skrevet hjem til forældrene. Jeg har spillet billard, blevet besejret og selv været den vindende. Jeg har hjulpet med kagebagning og siden hjulpet med at spise kagen. Jeg har lavet mad og hygget med glade børn og jeg er endt i ungdomsklubben, som er næste stop, når der ikke længere er mulighed for at gå hos os.

Jeg har udviklet og indviklet, jeg har sunget og grinet. Jeg har talt alvorligt og blinket til en af de sjove. Jeg har undret mig over hvorfor regler ikke overholdes ,og jeg har skældt en lille smule ud. Jeg har ikke været træt. Synes faktisk jeg var temmelig meget ovenpå.

Alligevel kan jeg mærke nu, at jeg er mere end parat til at kravle under dynerne og sove lige til i morgen. I morgen, som også starter tidligt, men ikke ender helt så sent som i dag.

Men først skal jeg lige have en kop eller tre af den kande the, Anders havde parat da jeg kom hjem.

2 kommentarer:

  1. Jeg er fuld af beundring over din energi !
    Godt Anders ventede med the :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Miri, det er han rigtig god til :)

      Slet