mandag den 13. september 2010

Lidt til skuldrene






I løbet af weekenden er et sjal røget af pindene. Andrea's shawl af Kirsten Kapur.
Et fint mønster, der er lige til at gå til.

Jeg havde en plan, da jeg påbegyndte, men undervejs blev jeg i tvivl. Mit valg af garn gjorde udslaget, for almindeligt billigt strømpegarn kradser en lille smule og lækkerheden er ikke helt i højsæde.

Det betyder ikke mine planer er skrinlagt.. med så gennemarbejdet en opskrift er der lagt op til en efterfølger - denne gang i garn, der er blødt og varmer.






Så er det jeg nogengange godt kan misunde de strikkere, der har reoler og skuffer fulde af det lækreste garn, der kan hives frem når lejligheden byder sig og straks kaste sig over lækre projekter.
Men jeg har ikke plads.. eller råd, så i stedet vil jeg gå ud i byen og finde det helt rigtige garn til næste forsøg!





3 kommentarer:

  1. Hold da op Pernille, du var ikke længe om at få strikket de sokker hva..? ;) De er blevet gode og sjalet er også fint. Det passer jo lige i str til tøsebarnet :)

    Jeg er dog enig i, at et sjal helst skal føles blødt og ikke kradsende.

    Knus og vi ses
    Henriette

    SvarSlet
  2. Hvor er sjalet fint! Der er nu også noget over et besøg hos den gode garnforretning til snak og udvælgelse af det rette garn.
    Jeg hygger mig gevaldigt, når jeg skal ned at vælge nyt :)

    God fornøjelse!
    Klem

    SvarSlet
  3. Henriette, de var så sjove at strikke, at de var færdige før jeg så mig om.

    Tøsebarnet er lige inviteret til fødselsdag, men forslaget om at give sjalet væk, faldt absolut ikke i god jord. Skal det ikke tilfalde den først tiltænkte, vil hun have det selv! :)



    Tak Mette.
    Jeg elsker at snuse rundt i lækre garnforretninger, desværre er min lokale sådan en kedelig en af slagsen.. så når jeg kommer forbi nogle mere spændende af slagsen, skal jeg altid lige ind og kigge :)

    SvarSlet