Det er vildt så træt jeg bliver

En dejlig dag er endelig kommet under eget bord igen.

Vi har hygget og snakket. Der er både løbet og råbt lidt for højt, men også siddet stille og bare været. Tøserne har knudret med deres endeløse konflikter… de efterhånden har gennemgået så længe, at mange af dem er misundelsværdige i deres formåen for at sætte ord på følelserne. Der er pjattet, talt om den kommende hyttetur, spillet terninger der endnu engang gav anledning til flip af grin, der ikke altid er helt til at forstå.

Jeg har bagt.. mere end ellers og til den store guldmedalje. Yndlingspedellen har søgt andre græsgange og SFO-lederen uddelegerede opgaver for bagning. Vi lovede at stå for de lune boller engang i morgen formiddag, men når onsdag i forvejen er bollebagningsdag og fire gange to dobbeltportioner er mere end jeg lige kunne overskue, blev vores egen bagning hurtigt flyttet til i dag.

Oveni var der også lige de seks bananer, der lå på bordet og så mere end ynkelige ud. Kostpolitik og regler gør at sukker og søde sager er bandlyst, hvis ikke lige der er belæg for særlige lejligheder. Så vi udnævnte dagen til “red de døende bananer” og bagte en kage fyldt med smør, sukker, kanel og chokolade… foruden de døende bananer… slet ikke nogen dårlig disposition.

Og hvis ikke det have været fordi aftensmaden også optog plads i ovnen, havde det måske været en smule nemmere at manøvrere i de i forvejen ikke særlig store køkkenregioner.

Min søde kollega havde fundet opskriften og mens han smadrede Tuc-kiks og blandede med alskens af de gode krydderier, skar jeg kyllingfilet i mundrette stykker. Det er ikke nogen dårlig blanding… men måske det skal kaldes noget andet, for selvom det kaldes hjemmelavede chickennuggets, var der blandt de spisende unger flere, der havde helt andre forestillinger om aftenens menu.

En sammensætning der bestemt gled ned, og helt sikkert rammer menukortet en anden gang – og samtidig nåede vi det foreløbige loft for spisende deltagere … det er vi ikke forvænt med, men vi kan godt ende med at gå hen og forvente lige så mange de kommende tirsdage.